VIDEO: Havnebad genåbnet mandag – flere fik sig et koldt gys
Ligesom man igen må tage en dukkert i bassinerne i svømmehallen, så kan man nu også hoppe en tur i bølgen blå ved Havnebadet på Aarhus Ø.
Som en del af genåbnings fase tre har svømmehallerne fået grønt lys til at genåbne.
Men det er ikke kun de indendørs, opvarmede pools, man igen kan dyppe tæerne i. Også Havnebadet på Aarhus Ø er nu åbent igen.
Selvom der for nyligt har været dage, hvor vejret i højere grad har indbudt til en tur i bølgen blå, så var der altså flere, der udnyttede genåbningen til at få sig et koldt gys.
Blandt andre 15-årige Søren Have fra Aarhus.
- Det er dejligt nok lige at kunne få svømmet lidt, når man har holdt en lang pause her under corona, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.