Prajede taxa uden penge - nu sigtet for bedrageri

En 27-årig mand kunne ikke betale for sin taxatur. Derfor er manden nu sigtet for bedrageri.

Når man sætter sig ind i en taxa, er det klogt at have styr på, hvem der betaler, og om man har penge nok.

Det fandt en 27-årig mand ud af, da han i nat kl. 00.45 blev sigtet for bedrageri efter en taxatur til Frue Kirkeplads i Aarhus. Manden prajede sammen med to venner en taxa, men da de nåede deres destination, var de to kammerater hurtige til at smutte fra regningen.

Tilbage sad den 27-årige, der ifølge ham selv ikke havde penge til at betale de 143 kroner for turen og ikke havde lyst til at ringe til sine to medpassagerer. Taxachaufføren så sig derfor nødsaget til at ringe til politiet.

- Da patruljen kommer frem, beder de manden tømme lommerne for at tjekke om han skulle være i besiddelse af penge eller kreditkort til at betale for taxa-turen. Men manden har ingen, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Manden nægtede at oplyse navnene på sine venner, der måske havde haft mulighed for at betale. Den 27-årige blev derfor sigtet for bedrageri.

Anholt ø Kattegat kattegatø luftfoto

Alle færgebilletter er revet væk - alternativet er dyre flybilletter

20210105-152010-L-1920x1280we

Færre brystkræft-screeninger bekymrer minister

Lilli Gyldenkilde Torv

Nyt Horsensbyggeri er kåret til landets værste

thumbnail_20210302133659_IMG_1287 (1)

29-årig skabte kaos med vandpistol - nu kommer politiet med en løftet pegefinger

Odder Svømmeklub svømning svømmehal

Medlemmerne forsvinder fra lukket svømmeklub

Birgith Hansen ny

play 76-årige Birgith kan ikke længere komme med bussen