Efterlyst dement mand er fundet igen
En 66-årig mand var lørdag aften gået fra Nørresøvej i Risskov i Aarhus. Østjyllands Politi efterlyste ham, men han er fundet i god behold.
Østjyllands Politi efterlyste lørdag aften en 66-årig dement mand.
Han var omkring kl. 18.45 lørdag aften gået fra en adresse i Risskov i Aarhus.
Senere på aftenen omkring kl. 23 meldte politiet så ud, at manden var fundet i god behold.
Det oplyste politiet på Twitter.
- Så er han fundet - i god behold og på vej tilbage til sin familie. Tak til alle som har kigget efter ham, skrev politiet.