Vedtaget: Sådan strammes grebet om pædofile

Et flertal i Folketinget har torsdag vedtaget en række ændringer i straffeloven, som skal øge overvågningen af tidligere dømte for overgreb mod børn for at sikre, at de ikke slår til igen.

Lovændringer sker blandt andet på baggrund af Beder-sagen. Da han forgreb sig mod børnehavebørn i Beder, så Martin Svejgaard Johansen sådan her ud. Nu har han skiftet navn og sidder i forvaring efter at have krænket børn igen.

Flere pædofile vil få opholdsforbud, de skal have uanmeldte kontrolbesøg, og politiet får nu mulighed for videregive oplysninger om dem til eksempelvis svømmehaller, idrætshaller og lignende.

Det er nogle af de lovændringer, et flertal i Folketinget torsdag har vedtaget for at sikre, at seksualforbrydere, der er dømt for overgreb mod børn, ikke gentager deres forbrydelser.

Læs også Manden på bænken: Pædofil fra Beder slår til igen

Det sker blandt andet på baggrund af den såkaldte Beder-sag. Her blev en pædagogmedhjælper dømt for at krænke 13 børn, men efter afsoning af dommen gentog han sine forbrydelser mod to piger et nyt sted i landet under et nyt navn.

Mere kontrol med seksualforbrydere

- Nogle af de sager vi har set, Beder-sagen for eksempel, er helt uacceptable. Vi vil ikke have, at folk, der har forgrebet sig på børn, kan slippe af sted med at gøre det igen, uden at vi har gjort alt, hvad vi kan for at forhindre det. Det handler om at beskytte børnene. De slemme eksempler, der har været, gør, at der er et behov for at sætte mere kontant ind over for seksualforbrydere, siger Jeppe Bruus, retsordfører for Socialdemokratiet, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Sådan beskytter du dit barn mod pædofile på nettet

Socialdemokratiet har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Konservative Folkeparti, og Liberal Alliance stemt for lovændringerne. 

- Systemet har ikke været gearet til at følge op, og det må ikke være sådan, at en person, der er dømt for pædofili, kan skifte navn og flytte for så at begå overgreb igen. Vi skal i højere grad have styr på, hvor de opholder sig, og hvad de laver, så de ikke laver de her voldsomme overgreb på børn, siger Britt Bager (V), medlem af Folketingets Retsudvalg, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Med afsæt i Beder-sagen

Lovændringerne har været længe undervejs. Tilbage i februar sidste år kunne vi her på TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at Martin Svejgaard Johansen, der tilbage i 2007 blev dømt for at have krænket 13 børn i et børnehus i Beder syd for Aarhus, efter endt afsoning havde voldtaget en pige og krænket hendes søster i byen Hedehusene på Sjælland. Søstrene var tre og otte år, da de mødte ham første gang. Denne gang blev Martin Svejgaard Johansen, som efter sagen fra Beder skiftede navn til Morten Bundgaard, dømt til forvaring i begyndelsen af 2018. 

Martin Svejgaard Johansen, senere Morten Bundgaard, blev idømt tre års fængsel for krænkelserne i Bedersagen.

I mere end tre år var søstrene udsat for overgreb. Men allerede et halvt år inden, Morten Bundgaard blev anholdt, slog en bekymret mor til en af søstrenes veninder alarm til politiet på Sjælland. Havde politiet på det tidspunkt foretaget et tjek af Morten Bundgaards synderegister, kunne nogle af de værste overgreb mod de to søstre været undgået.

Med afsæt i blandt andet Beder-sagen satte folketingspolitikerne gang i et arbejde, der skulle sikre bedre kontrol med seksualforbrydere dømt for overgreb mod børn, så de ikke kan gentage deres forbrydelser efter endt afsoning. I december sidste år blev lovpakken fremlagt til førstebehandling, og her et år senere er den så blevet vedtaget.  

Læs også Beder-sagen: Spørgsmål og svar om pædofili

- Nu sætter man handling bag de gode intentioner. Det er godt for de børn, der har lidt under disse personers adfærd, og det er godt, at der fra samfundets side nu tages afstand for denne adfærd, siger Christian Roland Larsen, der er far til et af børnene fra den såkaldte Beder-sag og siden har kæmpet for, at sager som denne ikke skulle gentage sig.

Lovændringerne betyder blandt andet at:

- Flere forbud mod pædofilidømtes samvær med børn. Konkret skal det ske ved at domstolene skal meddele forbud, når der er fare for, at den dømte vil begå nye seksualforbrydelser.

 

- Rammen udvides: I stedet for at forbud skal gives i tilfælde, hvor der er nærliggende fare for gentagelse, kan forbud nu gives, hvor der kun er fare for gentagelse.


- Politiet skal orienteres, når pædofilidømte prøveløslades og løslades. Herunder skal oplysninger om deres bopæl og eventuelt flytning videregives mellem politikredsene.


- Nye redskaber til politiet, som skal have mulighed for at videregive oplysninger om pædofilidømtes påbud til eksempelvis idrætshaller og svømmehaller. 

 

- Politiet kan komme på uanmeldt besøg i de dømtes privatbolig og få adgang til dennes computer uden en dommerkendelse.

 

- Udvidelse af arealet, hvor en pædofilidømt kan få opholdsforbud.

- Jeg synes, det virker balanceret og ordentligt, og det vægter højt for mig. Jeg er ikke til, at man skal gøre mere end nødvendigt, men man er nødt til at hjælpe de her mennesker med at regulere deres adfærd, siger Christian Roland Larsen.

Christian Roland Larsen har i mere end ti år kæmpet for øget tilsyn med seksualforbrydere dømt for overgreb mod børn.

En kæmpe lettelse

Familien til pigerne i Hedehusene har helt fra starten været meget frustrerede og vrede over, at ingen har holdt øje med Morten Bundgaard, og at han derfor uforstyrret kunne gentage sin forbrydelse. Derfor er det øgede tilsyn med tidligere dømte, der har begået overgreb mod børn, en kæmpe lettelse.

- Fuck, hvor er det godt. Hvor er jeg glad, lyder det spontant, da TV2 ØSTJYLLAND kontakter et kvindeligt medlem af den nære familie. Af hensyn til børnene er kvinden i artiklen her anonym.

Læs også Psykolog: Svært at få penge til forskning i pædofili

For familien skriger det til himlen, at politiet holder øje med alt fra internetkriminalitet til trafikforseelser, men at der ikke bliver holdt øje med seksualforbrydere, der tidligere har forgrebet sig på børn. 

- Vi har kæmpet for at skabe fokus på det her, og nu er det lykkedes. Jeg håber, at det kan bidrage til, at det ikke længere skal gå ud over små piger.

Kvinden fortæller, at de to piger i dag har det godt, og at der fra alle sider bliver draget den omsorg, som de har brug for.

Indgreb i retssikkerheden

Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale Venstre, er glad for, at der er fokus på indsatsen mod pædofile, og han mener også, at der skal gøres mere for at undgå, at de kan gentage deres forbrydelser.

Han er enig i flere af lovændringerne og fremhæver blandt andet, at det er godt, at arealet, hvor en dømt kan få opholdsforbud, nu udvides. Men når han og partiet har stemt imod ændringerne, skyldes det blandt andet, at politiet nu for mulighed for at lave uanmeldte kontrolbesøg, ransagninger og beslaglæggelser af eksempelvis computere og lignende hos en dømt uden en retskendelse.

- Normalt skal man have en særlig mistanke mod en person, der skal fremlægges for domstolene, for at kunne gøre det. Det er en glidebane at begynde at jagte folk med indgreb, uden at det har været for en dommer. Det er et indgreb i vores retssikkerhed, siger Kristian Hegaard.

Læs også Efter pædofili-udspil: - Der mangler varige behandlingstilbud

Hverken Britt Bager eller Jeppe Bruus mener, at der er noget problem i, at politiet nu får denne mulighed. Disse kontroller og ransagninger gælder kun for dømte, som i forbindelse med deres dom har fået påbud mod for eksempel at opholde sig bestemte steder, være i kontakt med børn online eller være i nærheden af børn.

- Det er en domstol, der træffer den afgørelse, og det er inden for rammerne i vores retsvæsen. Det er klart, at det er et kontrolregime, der er kommet tættere på, men det sker i lyset af de her sager, hvor vi er nødt til at tage meget hårdere fat, siger Jeppe Bruus.

Og Britt Bager er helt enig.

- Også her står jeg helt på børnenes side. Hvis en dommer har vurderet, at der er en risiko for, at den dømte vil begå overgreb igen, så har jeg ingen problemer med, at politiet kan lave kontrolbesøg, siger hun.

Læs også Pædofili-dømt føler sig opgivet: Behandling bliver aflyst gang på gang

Den dømte vil efter fem år kunne få prøvet forbuddet ved en domstol og derefter hvert andet år.

Her mener Kristian Hegaard, at man, i stedet for at give forbud på ubestemt tid, bør give det en udløbsdato, hvorefter der så skal tages fornyet stilling til det.

- Udgangspunktet for et opholdsforbud bør ikke være tidsbegrænset. Det er bedre at sætte en tidsgrænse, og så tage det op igen og eventuelt forlænge det hvis det vurderes nødvendigt, siger han.

Forbud

i 2017 år blev 83 personer dømt for overgreb mod børn under 15 år. Hvert år får cirka 10-15 personer et forbud i forbindelse med deres dom.

 

Det er altså langt fra alle sexkrænkere, der får et forbud. Og det er netop forbuddet, der fremover skal være omdrejningspunktet i tilsynet med pædofile og andre, der har begået overgreb på børn.

 

Det kan omfatte at opholde sig på steder, hvor børn befinder sig, typisk legepladser og den nærliggende svømmehal.

 

Det kan også omfatte, at den dømte ikke må komme i hjem, hvor der bor børn, ikke må arbejde med børn og heller ikke må have børn i sit eget hjem.

 

Kilde: Rigspolitiet

Videregivelse af oplysninger

En anden del af lovpakken er, at politiet kan videregive oplysninger om dømte personer, der har fået et påbud om at holde sig bestemte steder, til de relevante virksomheder og institutioner. Det kan for eksempel være svømmehaller, idrætshaller, legeland og lignende.

- Det bliver vi nødt til, hvis vi ønsker, at lovgivningen skal virke i virkeligheden. Men det er selvfølgelig belagt med tavshedspligt og diskretion. Hvis de skal have sværere ved at slå til igen, bliver vi nødt til at gå et skridt længere, end vi hidtil har gjort, siger Britt Bager.

Læs også Manden på bænken: Pædofil fra Beder slår til igen

- Det er desværre en nødvendighed. Vi har set dømte begå nye overgreb, og vi udvider nu forbuddet om at opholde sig, så det ikke er isoleret til gerningssted og en geografisk afgræsning, men til at gælde de steder, der færdes børn. Det er for at beskytte børnene, og her vægter hensynet til børnene højere end til seksualforbryderne, siger Jesper Bruus.

Både han og Britt Bager peger her på, at det bliver op til politiet i de enkelte sager at sikre, at de pågældende personer er klædt på til at varetage opgaven.

Lovændringerne træder i kraft fra den 1. januar 2020.