Mere liv i havnen: Nyt projekt skal øge biodiversiteten

I et nyt samarbejde vil Aarhus Universitet og Aarhus Havn undersøge, hvordan man kan støtte biodiversiteten i området. 

Det er gitter-kasser som denne, der skal hjælpe til at øge biodiversiteten i Aarhus Havn. Foto: Ecocean

Til august nedsættes 18 gitterkurve med tomme østersskaller og kokosmateriale rundt omkring i Aarhus Havn. 

Kasserne skal fungere som en slags 'fuglekasser' for fiskeyngel, hvor de kan spise og søge tilflugt fra deres naturlige fjender - blandt andet rovfisk og skarver. 

Projektet er en del af et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Havn, der skal forsøge at forbedre biodiversiteten i området omkring havnen. 

- Det er selvfølgelig tanken, at vi skal blive klogere på, hvilke fisk, der er omkring havnen, og også finde ud af, hvordan vi kan understøtte biodiversiteten, når vi bygger havn, siger Anne Zachariassen, der er teknisk chef i Aarhus Havn, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Der er også mange, der tror, at der ikke er liv i havet ved en havn, men det er der, og det kan vi være med til at vise befolkningen.

Det er gitterkurve som disse, der skal sænkes ned rundt omkring i Aarhus Havn.  Foto: Ecocean

Glade fiskere

Nyheden om mere biodiversitet i Havnen i Aarhus skaber glæde blandt lystfiskerne på havnen. Det fortæller Muddi Walid, der har facebookgruppen 'Fiskeri på Aarhus Havn', der tæller 4700 medlemmer. 

- Det er en rigtig god nyhed, som er modtaget med stor glæde i lystfiskermiljøet. Og så kommer det på et tidspunkt, hvor lystfiskeriet på Aarhus Havn og Aarhus Ø er stærkt voksende, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han fortæller, at 2020 har været et sløjt år i forhold fiskeri på Aarhus Havnen i forhold til tidligere år, og han håber derfor, at projektet kan bringe flere fisk til havnen. 

- En øget biodiversitet vil tiltrække endnu flere af de nuværende fiskearter ind i bassinerne og rundt omkring i Aarhus havn, og det vil forhåbentligt også trække endnu flere lystfiskere til, siger Muddi Walid og fortsætter: 

- Aarhus Havn viser med dette initiativ, sammen med de andre initiativer de seneste år, at de også vil være med til at udvikle lystfiskeret her på havnen.

Fiskeyngel kan svømme ind og ud af kasserne.  Foto: Ecocean

Lokal effekt

Selvom lystfiskerne er glade for initiativet, skal de ikke nødvendigvis forvente, at de nu får bid hver gang, de har snøren i vandet. Det fortæller Anne Zachariassen.

- Det er ikke sådan, jeg forventer, at man begynder at kunne skovle fisk op i hele Aarhusbugten, siger hun og fortsætter: 

- Men vi vil kunne se en lokal effekt og få noget viden om, hvordan vi kan få noget mere biodiversitet. 

I kasserne er småfisk beskyttet mod rovfisk.  Foto: Ecocean

Dokumentation fra andre lande

Det er det franske firma Ecocean, der står for opsætningen af de 18 kasser, og ifølge Anne Zachariassen har man haft succes med lignende projekter andre steder i Europa.

Læs også Østjylland får ny naturnationalpark: - Jeg er pænt glad

- Der er forskningsdokumentation for, at der i de områder, de har sat det op i Middelhavet, har det haft rigtig god effekt. Men Middelhavet er noget andet end her, så hvad der sker her, ved vi ikke, siger hun og fortsætter: 

- Men de har haft et lille pilotprojekt i Helsingør, hvor de har haft rigtig god succes. 

Mest bæredygtige havn i Østersøen

Aarhus Havn betaler for at opsætning og vedligehold af de 18 gitterkurve, og projektet indgår som en del af havnens ambition om, at være den mest bæredygtige havn i Østersøområdet. 

- Der er fire verdensmål, hvor vi gør en ekstra indsats, og et af de verdensmål er livet i havet. Det, synes vi, giver rigtig god mening, når vi er en del af havet, siger Anne Zachariassen.

Det bakkes op af havnedirektøren.

- Som en samfundsbærende organisation, der står for at fragte varer ind til hele Østjylland, mener vi også, at vi har en andel i at skulle sørge for at lave sådan nogle tiltag, som vi gør her, siger Thomas Haber Borch til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Generelt set prøver vi at få hele organisationen til at tænke i den grønne retning, siger han. 

Projektet starter i midten af august, hvor man begynder at teste, hvilke placeringer, der fungerer bedste for de 18 'mini-rev'.