Kommune vil have mere liv på kirkegårdene

I Aarhus vil byrådet omdanne de kommunale kirkegårde, så de i højere grad kommer til at ligne byparker.

For nogle kan det være forbundet med uhygge at komme på en kirkegård. Men det vil Aarhus Kommune nu lave om på. 

Her vil de nemlig lave kirkegårdene om til rekreative områder, så det i højere grad 'skal være et sted for de levende'. 

- Vi møder, som politikere, et ønske om større adgang til grønne områder for borgerne i midtbyen. Der er vores kommunale kirkegårde kæmpestore områder, og derfor har vi tænkt, om de ting kan kombineres, siger Peter Sporleder (K), byrådspolitiker i Aarhus Kommune.  

Visualisering af den nye Nordre Kirkegård.
Visualisering af den nye Nordre Kirkegård. Foto: Schønherr A/S

Ifølge Aarhus Kommune fylder vi mindre på kirkegårdene, hvor flere vælger urner frem for kister. Det betyder færre gravpladser og derfor mere plads på de aarhusianske kirkegårde. 

Den plads kan blandt andet blive brugt på en kaffevogn, mener Peter Sporleder. 

- Der skal være plads til en gåtur, en kaffevogn, at man kan sidde med et tæppe, eller at man kan hygge sig. Men selvfølgelig under forudsætning af, at det er en kirkegård, siger han. 

Ifølge byrådspolitikeren er der grænser for, hvad man kan foretage sig på kirkegården. Hvor blandt andet solbadning og høj musik er eksempler på det.  

- Vi er meget påpasselige med, at det ikke skal være et feststed. Der skal ikke være musik, dans og fest. Det er primært en kirkegård med respekt for de døde, og det skal det til hver en tid være, siger han. 

Kommunale kirkegårde i Aarhus

Skepsis fra befolkningen

Når det kommer til kirkegårde, har de fleste danskere en konservativ holdning til, hvilke tiltag der kan gennemføres på en kirkegård. 

Og spørger man en professor fra Aarhus Universitet, så er det ikke alle, der vil synes om Aarhus Kommunes nye tiltag. 

- Hvis vi spørger befolkningen, er der en vis skepsis over at have en alt for stor variation af måder at bruge kirkegårdene på, siger Ulla Schmidt, professor i praktisk teologi på Aarhus Universitet. 

Ulla Schmidt har undersøgt danskernes holdning til kirkegårde og gravstedsbesøg.
Ulla Schmidt har undersøgt danskernes holdning til kirkegårde og gravstedsbesøg.

Ifølge Ulla Schmidt bruger to tredjedele af den brede befolkning kirkegården til at tage hånd om gravpladser og mindes pårørende.

- Befolkningen kan lettere acceptere anden brug af kirkegårdene som motion, cykling eller hundeluftning. Hvor to tredjedele vil have sværere ved at acceptere aktiviteter som picnic, spille musik, lege og spille spil, siger hun. 

Grafen her viser, hvad folk ikke finder passende at gøre på en kirkegård, som Ulla Schmidt har lavet. Tallene er i procent.
Grafen her viser, hvad folk ikke finder passende at gøre på en kirkegård, som Ulla Schmidt har lavet. Tallene er i procent. Foto: Ulla Schmidt

Positiv modtagelse

Hos de aarhusianere, som TV2 ØSTJYLLANDS reporter fangede på Nordre Kirkegård mandag, blev der taget fint imod den nye beslutning.

- Jeg synes, det er et fantastisk initiativ at lave det til en slags bypark, siger Magnus Kusk.

- Det vil være rigtig fint at udnytte noget af det grønne område, som vi kan i dagligdagen og et sted, som ikke kun handler om død og sorg, siger Laura Diamant. 

Men fælles for dem er, at de mener at kirkegårdenes oprindelige formål skal respekteres.

- Hvis man finder en god balance, så synes jeg, det er fint. Jeg kan godt lide ideen om, at man bruger byrummene til andet end begravelsesplads. Modsat skal der også være plads til at man kan sørge, siger Uffe Krogh. 

Arbejdet med kirkegårdene tager Aarhus Kommune hul på ved årsskiftet.

Se indslag om kirkegårdene her:

De kommunale kirkegårde i Aarhus skal omdannes, så de i højere grad inviterer de levende indenfor.