Kommune vil af med rigide regler for ledige - hvis staten giver lov

Aarhus vil være en af de fire kommuner, der fra næste år kan sættes fri af den eksisterende lovgivning på beskæftigelsesområdet. Rådmand håber, det kan sætte borgeren i centrum.

Det skal være slut med unødigt bureaukrati på beskæftigelsesområdet, hvis det står til Aarhus Kommune.

I stedet skal borgeren i centrum, og derfor lagde Magistraten i mandags billet ind på en såkaldt velfærdsaftale.

Det er en mulighed, der er kommet i forbindelse med den nye økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, hvor i alt fire kommuner kan blive sat fri af lovgivningen på beskæftigelsesområdet.

Om økonomiaftalen

Kommunerne vil derefter selv kunne sætte retningen for en effektiv og borgernær beskæftigelsesindsats, hvilket er Aarhus' plan, hvis den er heldige at blive en af de fire kommuner.

Aarhus Kommune vil have borgeren i centrum 

I en pressemeddelelse fortæller rådmand for social- og beskæftigelsesudvalget Anders Winnerskjold, at der er brug for en regelforenkling og større tillid på området. Det ville kunne opnås gennem en velfærdsaftale.

- I Aarhus er vi enige om, at beskæftigelsesområdet står først for, når det kommer til at skabe mindre kompleksitet og bedre hjælp til aarhusianerne. Derfor går vi målrettet efter en velfærdsaftale på området, siger han. 

Rammerne for velfærdsaftalerne er endnu ikke fastlagte, men håbet og meningen er, at de vil kunne frisætte beskæftigelsesområdet.

- Vi vil gøre op med de rigide regler, der i dag sætter systemet over mennesket. Der er alt for mange – og også modstridende – krav om, at medarbejderen i Jobcentret skal tjekke og kontrollere for dette og hint. Det efterlader meget lidt tid til, at medarbejderen i Jobcentret rent faktisk kan spørge ind til det menneske, han eller hun sidder overfor, siger rådmanden.

Han mener, at der er brug for at gentænke hele beskæftigelsesindsatsen og genskabe tilliden til de medarbejderne på beskæftigelsesområdet.

- Jeg opfatter velfærdsaftalerne som en erkendelse af, at medarbejderne kan meget mere, hvis de bliver sat fri fra den evindelige registrering og kan fokusere på borgeren og borgerens behov, siger han.

Regeringen tager efter sommer stilling til, hvilke fire kommuner der skal have lov til at slippe for det unødige bureaukrati. Velfærdsaftalerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2023.

PTSD-sag fra Randers vækkede partier og fagforeninger

I maj kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle om 28-årige Rasmus Dalgaard fra Randers, der udviklede posttraumatisk stress (PTSD) efter et årelangt forløb på Jobcentret i Randers.

Rasmus Dalgaard har brugt syv år af sit liv i Randers Kommunes jobcenter. Det har givet ham ar for livet.
Rasmus Dalgaard har brugt syv år af sit liv i Randers Kommunes jobcenter. Det har givet ham ar for livet.

Det fik efterfølgende flere partier og beskæftigelsesministeren på banen, ligesom også fagforeningen 3F var ude og efterlyse en reform på området.

Fagforeningen mener nemlig, at den lovgivning og praksis, som jobcentrene er underlagt, gør det svært at personbehandle i stedet for systembehandle. Det fortalte Jakob Egelund, der er a-kasseleder 3F transport, logistik og byg til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi kan godt opleve, at man systembehandler, før man personbehandler, fordi der er så meget lovgivning bag og så meget kontrol og opfølgning i stedet for at kunne se det enkelte medlem, sagde han dengang.