Syv år i jobcentret har taget livsviljen fra Rasmus – og han er ikke alene

Rasmus Dalgaard har mistet livsviljen efter et syv år langt jobcenterforløb. En undersøgelse viser, at han langt fra er alene om den oplevelse.

I januar 2022 tilkender Jobcenter Randers 28-årige Rasmus Dalgaard et treårigt ressourceforløb, der skal få ham tilbage på arbejdsmarkedet. For Rasmus Dalgaard var det den værste besked, han kunne forestille sig.

Han har på det tidspunkt allerede været tilknyttet det ene forløb efter det andet i syv år, og han er kun kommet længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, efter han i 2015 blev sygemeldt med stress og depression. Han havde håbet på at få en afslutning.

Til mødet med kommunen siger han, at de ikke skal regne med, at han er her til næste år.

- Jeg har ikke mere overskud. Forløbet har drænet mig for alt energi, så jeg har svært ved at se, hvordan jeg skal kunne holde ud et helt år endnu. Det er jo ikke engang bare et år, det er tre år, de har sat mig i bare i første omgang jo, siger Rasmus Dalgaard med henvisning til, at kommunen efter ressourceforløbets afslutning kan vælge at tilkende ham endnu et.

På grund af den udtalelse vælger Karin Dalgaard, Rasmus’ mor, at køre ham direkte til lægen. Hun er bange for at lade ham være alene.


Kontakt livslinien, hvis du har tanker om selvmord

Mange mister livslysten

Rasmus Dalgaard er langt fra den eneste, der fået det psykisk dårligere i forbindelse med et jobcenterforløb.

En undersøgelse udgivet af Psykiatrifonden og SIND i 2020 viser, at mere end 72 procent af dem, der har været i et jobcenterforløb oplever, at deres livskvalitet er blevet belastet.

Knap 23 procent fortæller, at de har haft tanker om, at livet ikke længere er værd at leve, mens 8,4 procent fortæller, at de har overvejet selvmord.

- Det er jo meget alarmerende, og det er et tegn på, at des længere tid man er i jobcentret, des dårligere får man det. Det er meget bekymrende, og det er forhold, som gør, at livet er virkelig forringet, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden.

I forbindelse med rapportens udgivelse kom Psykiatrifonden frem til en række anbefalinger. Heriblandt at afklaring højst må tage et år.

- Et år er jo i virkeligheden ret lang tid, og det må meget gerne gå hurtigere, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Psykiatrifondens anbefalinger

- En dag vågner han ikke

Rasmus Dalgaard lever stadig. Ifølge hans mor, Karin Dalgaard, er det familien, der gør, at han fortsat holder ud. Ved lægebesøget får hun også grønt lys til at køre sin søn hjem.

- Rasmus har bare ikke livsviljen mere. Jeg tror ikke, han skyder sig selv, men en eller anden dag, så vågner han ikke igen, fordi han har bare ikke lyst mere, siger Karin Dalgaard.

Karin Dalgaard er mor til Rasmus Dalgaard, der har fået PTSD efter syv år i diverse forløb hos Jobcenter Randers.
Karin Dalgaard er mor til Rasmus Dalgaard, der har fået PTSD efter syv år i diverse forløb hos Jobcenter Randers.

Efter Rasmus Dalgaard fik tilkendt et treårigt ressourceforløb, blev han diagnosticeret med PTSD. Det fik kommunen til at trække forløbet tilbage, og sagen skal vurderes på ny til august. Han har dog stadig ikke fået den afslutning, han går og venter på.

- Mere og mere virker det som om, at den eneste udvej er, at jeg ikke her mere, siger Rasmus Dalgaard.

Har du nogle drømme for fremtiden?

- Ikke mere. De er forsvundet. Jeg havde dem, men i og med, det har stået på så mange år, er det svært at se et scenarie, hvor jeg ikke er fanget i det her jobcenterforløb. 

Kommunen ærgrer sig 

Randers Kommune fastholder igennem Rasmus Dalgaards sag, at de ikke har begået nogen fejl. 

De er dog kede af hans nuværende situation. 

- Vi er rigtig kede af, at han har fået det så dårligt, og vi ville også ønske, vi kunne have hjulpet ham anderledes, siger Per Damgaard, der er afdelingsleder ved Udviklingshuset under Jobcenter Randers. 

Har I været opmærksomme nok på, hvordan han har haft det i forløbet?

- Vi har forsøgt hele tiden at være opmærksom på, hvad Rasmus fortæller os, og hvordan han har det. Men vi har også hele tiden været opmærksom på, at Rasmus rigtig gerne vil have et fleksjob. For at kunne komme i målgruppen for et fleksjob, er det vigtigt at få afklaret og forsøgt at udvikle arbejdsevnen, så man kan se, at man kan klare et fleksjob. Ellers ville man også gøre Rasmus en bjørnetjeneste.

Vi vil gerne høre om dine oplevelser i de østjyske jobcentre. Du kan skrive til vores journalist Christian Fomsgaard på chfo@tv2oj.dk.