Hackede kvinder: Betjente slettede beviser - men hvem tog beslutningen?

Det er ganske usædvanligt at slette bevismateriale i en straffesag. Det medgiver efterforskeren i vidneskranken i Retten i Aarhus onsdag formiddag. Her er en tidligere it-medarbejder i Østjyllands Politi tiltalt for blandt andet hacking af 140 nu tidligere kolleger.

Ikke desto mindre skete det den 29. marts 2021, da Østjyllands Politi anholdte it-medarbejderen.

Formiddagen er blandt andet blevet brugt på at klarlægge, hvad der skete på anholdelsesdagen.

Anholdelsen skete i tiltaltes hjem, hvor også den første afhøring og ransagning fandt sted. Efterfølgende tog den anholdte og efterforskerne ind på politigården i Ridderstræde i Aarhus, hvor tiltaltes arbejdsplads blev ransaget.

Her fandt man en harddisk, ”kollega-drevet” kaldes det, da der lå mapper med navne på de forurettede kolleger.

Og denne harddisk er centrum for de første anklagepunkter. Indholdet blev nemlig slettet på anholdelsesdagen, efter det var blevet registreret.

Følg TV2 ØSTYLLANDs liveblog fra retten her.

Det skete ifølge den efterforsker, som først afhørte den tiltalte, fordi drevet ikke ville kunne åbnes uden hans kode. 

Derfor blev aftalen, at han åbnede det, og så slettedes indholdet. Men hvem der godkendte den usædvanlige beslutning er lidt mudret.

- Ledelsen er med den beslutning hele vejen igennem, siger efterforskeren.

Den endelig beslutning blev truffet af advokaturen i Midt- og Vestjyllands Politi, forklarer han.

Det nægter advokaturchefen dog i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP'ens, undersøgelse af sagen, oplyser anklager Jacob Thaarup. 

Hensyn til forurettede

Sletningen skete ifølge flere forklaringer også af hensyn til de forurettede, hvis materiale der lå på den.

Tiltalte havde fjernadgang, så han alligevel ville kunne gøre det hjemmefra, forklarer efterforskeren.

- Først nægtede han at give koden, men polititaktisk var det vigtigt at få ham til at sige koden.

- Men kunne den adgang ikke fjernes? vil anklageren vide.

- Nej, det vurderede man ikke. Kunne man være sikker på, han ikke havde adgang et andet sted fra? Nej, svarer vidnet sig selv retorisk.

Var der så en stiltiende enighed om slette, så kan det ikke bruges?

- Nej, det vil jeg ikke sige. Tror ikke tiltalte ser sig selv som kriminel. Samtidig har han gjort noget, der var meget forkert, siger efterforskeren. 

Dermed lykkedes det ikke at komme til bunds i, hvem der endeligt godkendte sletningen. DUP'en har ikke kunnet klarlægge, hvem der gav grønt lys. Det blev dermed sendt videre til Statsadvokaten, som dog lægger sig op ad DUP'ens afgørelse, oplyser anklageren.