Efter mistrivsel hos busbørn: - For mange børn og for svage voksne
Problemerne med social og faglig mistrivsel hos tosprogede børn i Aarhus Vest kan løses ved et nyt opgør med skoledistrikterne, lyder et forslag fra en udviklingskonsulent i Bispehaven.
Hvis man vil problemer med social- og faglig mistrivsel i Aarhus Vest til livs, så bør fremgangsmåden være at tage et godt kig på skoledistrikterne.
Sådan lyder en opfordring fra udviklingskonsulent i Østjysk Boligs afdeling i Bispehaven Henning Winther, der med en baggrund som både ansvarlig for fritidstilbud og boligsocial leder i Gellerup har mange års erfaring med problemerne i området.
Den bedste løsning ville være skoledistrikter, hvor man har en balanceret fordeling af både ressourcestærke og ressourcesvage familier.
- Som så mange andre udsatte boligområder er Bispehaven primært udfordret af to ting: For mange børn og for svage voksne, siger Henning Winther til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Den bedste løsning ville være skoledistrikter, hvor man har en balanceret fordeling af både ressourcestærke og ressourcesvage familier. Gerne to tredjedele ressourcestærke og en tredjedel ressourcesvage.
Børn henvises til skoler langt fra hjemmet mod deres vilje
Opfordringen kommer på baggrund af ny forskning, hvis resultater har vakt kritik af Aarhus Kommunes henvisningsordning for børn med dansk som andetsprog. Den går ud på at børnene, der har et større sprogstøttebehov, fratages det frie skolevalg og hver dag køres i bus til og fra skoler langt fra hjemmet.
De såkaldte busbørn døjer blandt andet med hoved- og mavepine, når de henvises til skoler langt fra hjemmet, hvor de oplever at føle sig isolerede, ensomme og stigmatiserede.
Kort om Aarhus Kommunes henvisningsordning:
- Aarhus Byråd beslutter i 2006, at tosprogede børn med sprogstøttebehov skal henvises til andre skoler, hvis mere end 20 procent af eleverne på årgangen har sprogvanskeligheder.
- Den 15. maj i år offentliggøres et nyt forskningsprojekt, der viser, at busbørnene kæmper med isolation og mistrivsel, og derudover klarer sig dårligere i blandt andet dansklæsning og matematik end de børn, der blev tilbage på de lokale skoler.
- Baggrunden for at fratage eleverne og forældrene deres frie skolevalg er en vurdering af, at henvisningen skal kunne give barnet en bedre læringssituation på den nye skole.
Det kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle i sidste uge, efter det nye forskningsprojekt har vist, at den fjorten år gamle henvisningsordning generelt - og stik imod hensigten - har skabt både faglig og social mistrivsel hos børnene.
- Hver dag, jeg så den bus, gjorde det mig ked af det. Jeg vidste, at det ville blive endnu en dag, hvor jeg skulle gå og være ked af det.
Hver dag, jeg så den bus, gjorde det mig ked af det.
Sådan sagde Selma Abdinasir Jama fra Gellerup i sidste uge til TV2 ØSTJYLLAND om de år, hvor hun af Aarhus Kommune blev henvist til en skole i Tilst. Langt væk fra tryghed, kammerater, familie og dagligdag i Gellerup.
Ifølge Henning Winther skaber busordningen børn uden tilhørsforhold til hverken det område, hvor de bor, eller det område, hvor de har deres skolegang.
- Derudover taler vi om i forvejen ressourcesvage forældre. Det gør det kun endnu sværere for dem at understøtte børnenes skolegang, når den flyttes ud til Egå eller et sted i sydbyen, der af praktiske årsager besværliggør forældresamarbejdet, siger han.
Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF) mener heller ikke, at busordningen er optimal. Dog mangler han at høre realistiske bud på alternativer, der ikke blot handler om at stoppe ordningen med det samme.
- Det ville være et endnu større svigt, hvis vi bare uden videre stopper ordningen og sender børnene ud på de lokale skoler. Det er veldokumenteret, at det er dårligt for trivslen og fagligheden med for høj en andel af tosprogede med sprogvanskeligheder, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det ville med al sandsynlighed give endnu ringere resultater end vi ser nu. Så det er den hårde vej, og med de nye udviklingsplaner håber vi så hurtigt som muligt, at få et så markant forandret Aarhus Vest med en større blanding, at det ikke bliver nødvendigt at flere børn skal indgå i ordningen.
Forældre kan vælge og vrage - uagtet hvordan distrikterne ser ud
Hos organisationerne Aarhus Forældreorganisation samt Skole og Forældre Aarhus bekræfter de nye forskningsresultater en mistanke, som man har haft længe, hvor begge formænd - Anne Grøndal og Cecilie Harrits - ønsker ordningen skrottet.
- Det sætter det gode forældresamarbejde ud af spillet. De kan ikke følge barnet i skole, og man får ikke de daglige eller ugentlige småsnakke med lærerne om barnets trivsel, siger Cecilie Harrits til TV2 ØSTJYLLAND.
Som det ser ud nu, er der ingen bred opbakning blandt politikerne til at stoppe ordningen, og selvom planen er, at blandingen i Aarhus Vest på sigt skal være større og dermed fjerne grundlaget for, at børnene overhovedet kan indgå i ordningen, så vil der indtil da fortsat være en masse tosprogede børn i kommunen, der skal indgå i busordningen mod deres vilje.
Cecilie Harrits håber, at man i byrådet genovervejer og i stedet vil bruge de mange ressourcer, som lige nu bruges på busordningen, til i højere grad at fokusere på øgede normeringer og en større sprogindsats i daginstitutionerne og øget undervisning i dansk som andetsprog.
Hun mener dog ikke nødvendigvis, at nye skoledistrikter er den rigtige vej frem.
Undersøgelsen bekræfter, at man i fjorten år har busset børn uden den ønskede effekt. Den skal stoppes. Men at ændre på distrikterne får ikke nødvendigvis de ressourcestærke forældre til at tilvælge skolen.
- Undersøgelsen bekræfter, at man i fjorten år har busset børn uden den ønskede effekt. Den skal stoppes. Men at ændre på distrikterne får ikke nødvendigvis de ressourcestærke forældre til at tilvælge skolen. Det ser vi allerede nu, hvor forældre gør brug af barnets frie skolevalg, siger hun.
Hun peger på muligheden for, at forældre blot vil gøre brug af det frie skolevalg og flytte deres børn til andre skoler i kommunen eller benytte sig af private tilbud, hvis skoledistrikterne lægges om.
Et minefelt for politikerne
Frygten for, at forældrene ville fravælge den lokale skole, oplevede man i Aarhus Kommune tilbage i 2018, hvor nye skoledistrikter sidst var på tapetet i forbindelse med en spareplan på skoleområdet.
Her modsatte skolebestyrelserne på de mere ressourcestærke skoler sig forslaget, hvor argumentet blandt andet var, at det ville få for mange forældre til at trække deres børn ud af den lokale folkeskole og eksempelvis gøre brug af de private tilbud.
- Skolepolitikken er jo et minefelt for politikerne. Det kan være i forhold til skolelukning, men også - som her - omlægning af skoledistrikter. Her kan de opleve stor modstand, hvor borgerne kan være meget aktive og protesterende, siger ekspert i kommunalpolitik og forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, til TV2 ØSTJYLLAND.
Rådmand Thomas Medom peger også på den store modstand, man som politiker møder, når der skal tages beslutninger om skolestrukturen, som årsagen til, at forslaget i 2018 aldrig blev til noget.
- Det var en del af en større spareplan, der mødte bred modstand i hele byen, og derfor aldrig var tæt på at blive realiseret. Henning Winthers forslag til skolestrukturen fungerer fint i teorien, men det er ikke helt så nemt i praksis, hvor der altså er et frit skolevalg, og hvor flere private tilbud kommer til, siger han.
Henning Winthers forslag til skolestrukturen fungerer fint i teorien, men det er ikke helt så nemt i praksis, hvor der altså er et frit skolevalg, og hvor flere private tilbud kommer til.
'Not in my backyard'
Ifølge Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole viser forskning dog, at ressourcesvage familier generelt er mindre aktive i den demokratiske proces end mere ressourcestærke familier.
Cecilie Harrits fra Skole og Forældre Aarhus mener, at det ville være ønskværdigt, hvis forældrene på de ressourcestærke skoler ville tilvælge de lokale skoler, så man kunne løfte i flok på lokalt plan.
- Målet med folkeskolen er selvfølgelig, at den samler børn på tværs af samfundslag. Men den fortælling skal man arbejde meget med, hvis ikke forældrene skal fravælge skolen i deres eget distrikt, som vi ser nu, siger Cecilie Harrits.
De ressourcestærke forældre vil altid slå hælene sammen og sige 'not in my back yard'. Men demokratiet handler jo netop om, at flertallet skal beskytte mindretallet.
Og det ærgrer Henning Winther.
- De ressourcestærke forældre vil altid slå hælene sammen og sige 'not in my backyard'. De ønsker ikke den her blanding af skolen, fordi de dermed løber en risiko med deres egne børn. Men demokratiet handler jo netop om, at flertallet skal beskytte mindretallet, siger Henning Winther.
