TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
112 Aarhus

Barndomsven til dræbt 21-årig: Hårdt at se video af skud

Barndomsven var i tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville se videoen af den formodede gerningsmand i sagen om den 21-årige mand, som blev dræbt i marts i Viby.

Nu beder Østjyllands politi igen om hjælp til at opklare, hvad der skete, da en 21-årig mand blev skudt og dræbt natten til den 8.marts i Viby.
  • MOST 1
    Morten Stigaard Sørensen
    Journalist
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
06. maj 2022, kl. 14:43
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg var selv lidt i tvivl, om jeg ville se videoen til at begynde med. Jeg var bange for at se noget, jeg ikke brød mig om.

Sådan fortæller 21-årige Mohammed Aamer Sawid om det videoklip, Østjyllands Politi torsdag frigav i forbindelse med efterforskningen af drabet på en 21-årig mand, som natten til tirsdag den 8. marts blev dræbt nær OK-tanken ved Rosenhøj i Viby.

Læs også:
Politiet frigiver voldsom video i drabssag: Skyder tre gange

Mohammed Aamer Sawid gik i parallelklasse med den dræbte i folkeskolen, hvor de var venner. Senere skiltes deres uddannelsesveje, men de så stadig hinanden gennem fælles venner, til fester og andre arrangementer, ligesom de havde mange fælles venner.

Meget bekymret

- Jeg forestillede mig, at man i videoen kunne se, at gerningsmanden skyder på bilen og at man kan se bilen. Men der stod i artiklerne, at politiet bad om hjælp, og hvis jeg bare kunne identificere en lille smule, så skulle den information ikke gå til spilde, siger Mohammed Aamer Sawid.

Tilbage i marts fik han beskeden om barndomsvennens død gennem en Facebook-gruppe blandt fælles venner.

Politibil
Læs også:
Politiet hastede til boligområde, hvor 21-årig blev fundet dræbt

- Jeg var i skole, men var nødt til at forlade timen. Jeg skulle ud og læse beskeden igennem og forstå den 100 procent, husker han.

Drabet har fyldt meget i vennekredsen, og Mohammed Aamer Sawid blev også selv meget påvirket.

- Den første måned var jeg meget bekymret og ville ikke køre om aftenen. Hvis jeg absolut var nødt til det, så skulle jeg have nogen med mig.

- Jeg bor midt i Gellerupparken, men jeg har aldrig følt mig utryg eller bekymret, men da det ramte en, jeg kendte, så kom det pludselig meget tæt på, siger han.

quote
Jeg blev meget rystet og frustreret. Og gjorde mig en masse tanker om den her person.
Mohammed Aamer Sawid, barndomsven til dræbt 21-årig

Han understreger, at selvom han bor midt i Gellerupparken, har han aldrig haft noget med "problematikkerne" - som han kalder det - at gøre.

- Jeg har aldrig før skænket det en tanke, hvor jeg bor, men da ramte det.

Satte masser af tanker i gang

Frigivelsen af videoen torsdag satte masser af tanker i gang hos Mohammed Aamer Sawid, da han efter overvejelserne alligevel valgte at se den.

- Jeg blev meget rystet og frustreret. Og gjorde mig en masse tanker om den her person. Jeg prøvede at sætte mig ind i hans situation og hvem han er, men det eneste jeg kunne sige var, at det må være en person uden empati. Han virkede ikke til at reagere på situationen. Han står bare med et våben og skyder ud. Jeg tror, vi har at gøre med en mand, som ikke har nogen følelser, siger han om reaktionen på at se videoen.

Han er bange for, at delingen af overvågningsbillederne ikke kommer til at gøre så meget gavn i efterforskningen.

Læs også:
Naboer er utrygge efter drab

- Jeg har lige læst, at der er mange reaktioner, men også at der nu er opstået tvivl, om det er en kvinde eller en mand, som skyder. Og at politiet hverken kan af- eller bekræfte det. Jeg synes ikke, det gør situationen bedre. Det kan skabe endnu mere forvirring, mener Mohammed Aamer Sawid.

Mange henvendelser

Østjyllands Politi bekræfter, at frigivelsen af videoen har givet henvendelser.

- Ja, det har det, og vi vil rigtig gerne have flere, fortæller Brian Voss Olsen, politiinspektør ved Østjyllands Politi.

Han fortæller, at man ved politiet er glade for henvendelserne, men kan ikke sige mere om de konkrete henvendelser.

- Men der er kommet henvendelser, som vi kommer til at undersøge nærmere. Henvendelserne supplerer nogle af de ting, vi ved i forvejen, og det har også givet nye oplysninger i sagen, siger Brian Voss Olsen.

Politiet oplyste torsdag, at man har frigivet videoen, fordi man har vurderet, at det kan være et "vigtigt efterforskningsskridt i efterforskningen af drabet", og at man håber, at det kan give værdifulde oplysninger.

facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • Dagplejer fyret Gjern

    Dagplejer pludseligt fyret efter 14 år

  • Djurs Sommerland

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

  • connie sørensen

    Connie betalte dyr pris for sin brune hud: Nu advarer hun unge som Cecilie

  • 260123 The Art Fair-kunst Still
    Kultur

    Casper har været med 21 år i træk - stadig spændt på reaktioner

  • testcenterflytter
    testcenterflytter
    Sundhed

    Testcenter flytter: - Corona er ikke hvad det har været

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem

    Følg sagen: Tiltalte irettesættes - må ikke reagere

  • Uheld Ane Læsø
    Uheld Ane Læsø
    112

    10 biler smadret i færgeuheld

  • May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    Uddannelse

    Lene og May Britt står bag en helt særlig klasse

  • rådhus hærværk
    rådhus hærværk
    Samfund

    Påtager sig skylden for banner - nægter kendskab til maling

  • knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    Trafik

    21 nye "knudepunkter" på vej i landsbyer

  • Djurs Sommerland
    Djurs Sommerland
    Kultur

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

Mere 112

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok