Svævende iskrystaller skabte solsøjle over Danmark
Når solen står lavt på himlen, kan lyset reflekteres, så det ligner en stor lysende søjle.
Der er i disse dage gode forudsætninger for et af himlens flotte solfænomener, og det kunne langfredag ses mange steder i landet.
En stor søjle af lys fra solen fik ved solnedgang mange danskere til at sende billeder ind til TV 2 Vejret.
- Jeg var lige midt i forberedelserne til aftensmaden, da der var en super flot solsøjle. Så komfuret blev slukket, og så var det af sted ud på gårdspladsen for at få nogle billeder, fortæller Palle Thilqvist fra Møn.
Solsøjlerne kan opstå, når solen står op, og når den går ned. De kommer, når solen står lavt på himlen, så den kan skinne ind under skyerne, og lyset under særlige forhold reflekteres i nogle iskrystaller.
Iskrystallerne findes i højtliggende cirrusskyer, der netop består af svævende iskrystaller.
Hvis krystallerne er pladeformede og varierer en smule i orientering, kan lyset brydes i en søjle op eller ned fra solen.
Skyerne befinder sig i omkring 10 kilometers højde, og der kan sagtens falde sne, som når at fordampe, længe inden den når jordoverfladen. Men netop den høje sne danner særligt gode forhold for solsøjlerne.
Solsøjlens udstrækning afhænger af iskrystallernes beskaffenhed. Jo mere uroligt og rodet, de hænger i luften, desto højere kan søjlen blive.
Normalt kan en solsøjle række 10 til 15 grader op over solen.
Lysets brydning i svævende iskrystaller kan også danne andre beslægtede fænomener som for eksempel bisole og haloer, der regelmæssigt dukker op i TV 2 Vejrets seerbilleder.
Disse to fænomener blev også observeret både torsdag og fredag, men ud fra seerbillederne at dømme var det denne gang solsøjlerne, der var dominerende.
