Strid om ikonisk hus: Vores kulturarv vandaliseres
Et Friis & Moltke-hus i Brabrand i Aarhus er centrum i en strid om historisk arkitektur og profit.
Det handler om et hus. Det handler om arkitektur, historie og kulturarv. Og om en mur, som ikke findes længere. Alt sammen svøbt ind i en strid om aftaler og profit.
Der er ellers idyllisk i Brabrand Bakker, hvor sagen foregår. På Lyngbakkevej 8, lige ved skoven, ligger et hus. Villaen er kendt under navnet Bisgaards Hus.
Det er tegnet af arkitekterne Knud Friis og Elmar Moltke i 1963, det er kendt af arkitekter verden over, beskrevet i lærebøger som et udtryk for den ”milde brutalisme i arkitekturen” og en af Aarhus’ mest ikoniske, moderne bygninger.
Det epokegørende er, at huset er bygget op om en lang, gennemgående mur, en såkaldt langvæg. Og det er denne mur, der deler parterne.
En del af den 25 meter lange mur er nemlig blevet revet ned i strid med ønsket fra den nye ejer af huset, Ane Samuel.
- For nogle er det bare en mur. Men for os er det rygraden i huset og historisk arkitektur. Så det gør ondt, at den nu er væk, siger Ane Samuel til TV 2.
- I bund og grund er det en sag mellem kommune og den tidligere ejer og bygherre, og så er vi fanget midt imellem, siger hun.
Vælter muren
Den tidligere ejer af huset er firmaet Brd. Thybo Ejendomsvurdering, som købte huset i 2017. Siden har firmaet forsøgt at få tilladelse til at bygge yderligere huse på grunden og grundene ved siden af, men i henhold til lokalplanen har kommunen afslået.
I juni satte Brd. Thybo Ejendomsvurdering huset til salg. Ane Samuel slog til og skrev under. Samtidig skrev hun under på en klausul om, at hun ikke ville modsætte sig, hvis firmaet søgte om at bygge på nabogrunden til højre for huset.
Skaden er sket, men vi er ikke bedre end skadevolderne, hvis vi lader det ske igen
Men en del af matrikelkortet går igennem muren, og derfor – viste det sig senere – ville firmaet fjerne en del af muren.
- Da de har fået afslag to gange tidligere på dét, skriver vi under med den klausul, fordi vi forventer, at de vil få afslag igen. Og i øvrigt var deres krav, at vi skulle skrive under, hvis vi ville have huset, fortæller Ane Samuel.
Hun understreger, at det ikke var en del af klausulen at vælte muren.
Men det gik firmaet alligevel i gang med, inden Ane Samuel formelt blev ejer af huset. Da naboerne og Ane Samuel hørte om nedrivningen, kontaktede de kommunen, der straks beordrede nedrivningen af muren stoppet.
Det krævede nemlig en nedrivningstilladelse, hvilket Brd. Thybo Ejendomsvurdering ikke havde. Alligevel fortsatte nedrivningen, og den pågældende del af muren er i dag væk.
- De har kun efterladt noget af soklen under jorden. Og så har jeg selv gemt nogle af stenene, siger Ane Samuel.
Brd. Thybo Ejendomsvurdering er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser, men til lokalmediet Voresbrabrand siger direktør Rasmus Kjær, at de er uenige i afgørelsen om at stoppe nedrivningen.
Firmaet skal nu mødes med kommunen om sagen 15. november
Bør være bevaringsværdigt
Det har vakt røre i arkitektkredse, at et firma har rørt ved arkitektonisk guld.
Rasmus Grønbæk, uddannelseschef på Arkitektskolen, er blevet hyret af familien Samuel til at få huset tilbage til den oprindelige stand.
- Man kan kun blive trist til mode, når vigtig kulturarv vandaliseres for at skabe profit. Jeg beder alle der interesserer sig for arkitektur og tror på dens kulturbærende rolle og samfundsværdi om at hjælpe med at bringe dette frem i lyset, skriver han på Facebook og forsætter:
- Skaden er sket, men vi er ikke bedre end skadevolderne, hvis vi lader det ske igen.
Et af problemerne er, at ejendommen ikke er registreret som bevaringsværdigt ved Aarhus Kommune, fordi kommunens register ikke indeholder huse fra den moderne periode.
Det er ikke holdbart, mener arkitekt hos Friis & Moltke Mogens Kristensen.
- Man burde sætte i gang med at lave en registrering af husene fra den moderne tid. Man skal ikke frede alle husene, men kan man gøre nogle vigtige huse bevaringsværdige, så vi nemmere kan sikre, at den arkitektoniske arv sikres, siger Mogens Kristensen til Aarhus Stiftstidende.
- Vi mener bestemt, at muren skal reetableres, fordi den er så vigtig arkitektonisk, og fordi den og huset bør være bevaringsværdigt. Det er vigtig kulturarv, som skal beskyttes, siger han.
Vil spole tilbage
Ifølge Planloven er det kommunerne, der står for udpegning af værdifulde og bevaringsværdige bygninger.
Vurderingen baserer sig på en række forhold, blandt andet ”arkitektonisk værdi” og ”kulturhistorisk værdi”.
Ane Samuel vil gøre sit til at husets stand vender tilbage til tiden, inden Brd. Thybo Ejendomsvurdering købte huset.
- Ud over at vælte muren har de jo også renoveret det på en måde, hvorpå det oprindelige ikke er bevaret. Hvis det er op til os, skal det sættes i stand meget, meget nænsomt. Vi vil gerne spole så meget tilbage som muligt i forhold til det arbejde, den tidligere ejer har lavet.
