Mens priserne stiger, bliver vi rigere - men for nogle kan vinteren blive dyr

Selvom danskernes købekraft forventes at stige, vil en kold vinter betyde, at nogle bliver fattigere, vurderer privatøkonom.

Gennem det seneste år er det blevet dyrere at være dansker.

Mandag offentliggjorde Danmarks Statistik sit forbrugerprisindeks, som overvåger priser på alle varer og tjenester i samfundet. Og siden sidste år er det vokset med 2,2 procent.

Stigningen er den højeste i ni år, og ifølge en beregning fra Arbejdernes Landsbank betyder det i runde tal, at en gennemsnitlig børnefamilie lige nu må have 10.000 kroner mere op af lommen om året.

quote Man skal ikke gå i panik, for så meget stiger priserne ikke

Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank

Men for langt de fleste danskere betyder det ikke, at de rent faktisk bliver fattigere.

Ifølge blandt andre Louise Aggerstrøm, som er privatøkonom i Danske Bank, forventes danskernes løn nemlig i gennemsnit at stige endnu mere end priserne.

- Men det er enormt individuelt. Så er man ikke som gennemsnittet, kan man sagtens opleve, at man ikke får flere penge mellem hænderne, siger hun til TV 2.

Prisen på gas og benzin eksploderer

Forklaringen på de stigende forbrugspriser skal først og fremmest findes i udgifterne til energi og brændstof.

Gennem de seneste måneder er særligt gasprisen nemlig skudt i vejret. Og siden sidste år er den nu, inklusive skatter og afgifter, mere end dobbelt så høj for forbrugerne.

Og er man en af de 400.000 danskere, der opvarmer sit hjem med et gasfyr, bliver det en dyr fornøjelse.

- Bliver det en kold vinter, bliver det en rigtig stor regning. Det kan godt være op til 1000 kroner mere om måneden for en almindelig husstand, fortæller Louise Aggerstrøm.

Tabellen viser prisudviklingen fra september 2020 og et år frem. Kilde: Danmarks Statistik
Tabellen viser prisudviklingen fra september 2020 og et år frem. Kilde: Danmarks Statistik Foto: TV 2

Samtidig er priserne på strøm, benzin og diesel også steget betydeligt.

Og selvom det ikke nødvendigvis vælter budgettet, er det derfor en god ide at se sit forbrug efter i sømmene – særligt hvis man kører langt eller varmer hjemmet op med el.

Det fortæller privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer til TV 2.

- Man kan ikke vide, hvor kold vinteren bliver, så man skal nok sætte flere penge af til at varme sit hus op. For det er svært at sige, hvor meget dyrere det bliver, siger han.

'Man skal ikke gå i panik'

Ser man bort fra gas og el, ser det dog langt mindre dramatisk ud.

Uden energipriserne er forbrugerprisindekset kun steget med 1,3 procent. Og ifølge Louise Aggerstrøm er det overskueligt for de fleste husstande.

- Man skal ikke gå i panik, for så meget stiger priserne ikke. 1,3 procent er kun meget, hvis man sammenligner med de seneste ti år, hvor prisstigningerne har været meget lave, siger hun.

Samtidig understreger privatøkonomen, at de højere priser efter alt at dømme kun er midlertidige.

De skyldes nemlig først og fremmest, at coronakrisen og en række uheldige tilfældigheder har skabt mangel på råvarer og store problemer med varetransport verden over.

Og selvom Brian Friis Helmer forventer, at priserne vil stige endnu mere, før de falder, er han også fortrøstningsfuld.

- Selvfølgelig vil priserne blive højere end de seneste ti år. Folk vil opleve, at der tages flere penge ud af deres budget, men vi forventer ikke, at det bliver voldsomt, siger han.

Købekraften overhaler priserne

Ifølge de to privatøkonomer er det vigtigt at holde sig for øje, at danskernes indkomst også vokser.

Blandt andet forventer Danske Bank, at den gennemsnitlige løn i den private sektor vil stige med i alt 3,1 procent i år. Og holder det stik, vil danskernes købekraft – altså hvor meget man reelt kan købe for sin løn – vokse med cirka 1,8 procent i år.

Og hos Arbejdernes Landsbank kommer Brian Friis Helmer frem til samme resultat.

- Ser man bredt på det, forventer vi stadig en positiv reallønsfremgang. Men den vil være mindre, end den plejer, i hvert fald i en periode, siger han.

Både Louise Aggerstrøm og Brian Friis Helmer understreger dog, at nogle stadig vil opleve at have råd til mindre.

Men ifølge Louise Aggerstrøm vil det først og fremmest være dem med et særligt stort forbrug af den dyre gas og benzin.

- Har man har et gasfyr, eller man kører langt til arbejde, så kan det sagtens være, at man reelt bliver fattigere, siger hun.