Derfor stopper coronavirussen ikke nødvendigvis med en vaccine

Hvis coronavirussen er en såkaldt muterende virus, vil det stille større krav til vaccinen.

Et af de bedste eksempler på en muterende virus er influenzavirussen.

Den ændrer sig, så den nye virusversion ikke kan genkendes af immunsystemet. Derfor kan den inficere selv dem, som er blevet vaccineret, og man er nødt til at lave en ny influenzavaccine med jævne mellemrum.

Det skete eksempelvis ved influenzaepidemien i 2017/2018, hvor vaccinen blev fremstillet på baggrund af den virus, der havde været på den sydlige halvkugle i vinterhalvåret. Imellemtiden ændrede den sig undervejs, og vaccinen beskyttede derfor ikke de senere smittede i Danmark, hvor 1644 danskere døde.

- Hvis det samme gælder for coronavaccinen, skal man opdatere vaccinerne. Det tager tid. Men er teknologien på plads, og virker den, er det mindre krævende end at opfinde nyt, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Noget tyder dog på, at det ikke er tilfældet med coronavirussen. Det sagde WHO's forskningschef på et pressemøde torsdag:

- Indtil videre ser det ikke ud til, at virussen muterer i det centrale protein, sagde forskningschef Soumya Swaminathan.

De første år vil antallet af vaccinedoser være begrænset, og selvom alle vil få glæde af en vaccine, betyder det noget, hvordan vi fordeler doserne på verdensplan.

Spørgsmålet om, hvem der skal have et stik med vaccinen først, er allerede begyndt at ulme.

USA's præsident Donald Trump har tidligere udtalt, at han ville prioritere sine landsmænd og forsøgt at investere i udviklingen af en vaccine, mod at den kun skulle gives til amerikanere.

WHO har prioriteret tre grupper, de helst ser bliver vaccineret:

• Personale, der arbejder i frontlinjen. For eksempel sygehus- og sundhedspersonale, politifolk, rengøringspersonale og medarbejdere i supermarkeder. Folk, der ikke kan undgå kontakt med andre og er nødvendige for at holde samfundet igang.
• Folk i højrisikogruppen. Det kan være ældre, syge eller overvægtige.
• Folk, der befinder sig steder, hvor der er risiko for et klyngeudbrud. Det er for eksempel fængsler eller slagterier.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen er WHO's model den, der kan bekæmpe virussen bedst.

- Hvis man er rimelig, skal de sårbare vaccineres først – uanset hvor på jorden de er. Vi andre får immunitet, og tilsammen gør det det svært for virussen at gemme sig, siger han.

For et par dage siden kom det frem, at også Frankrig, Tyskland og Holland har underskrevet en aftale med et medicinalfirma, som garanterer, at det vil forsyne EU med op mod 400 millioner doser vaccine mod coronavirus. De har dog endnu ikke meldt ud, hvem landene i så fald vil prioritere.

De sidste måneder har en stor del af verdens befolkning sprittet hænder og holdt afstand for at stoppe smittespredningen. Og selvom vi får en vaccine, bør man ikke slække på tiltagene fra den ene dag til den anden.

- Det er det, der har hjulpet mange lande med at reducere virussen, og det skal vi holde fast i, sagde WHO's forskningschef torsdag.

Jan Pravsgaard Christensen er enig.

Ifølge ham findes der ikke en vaccine, der dækker 100 procent, og indtil man finder ud af, hvor effektiv en coronavaccine er, skal man holde fast i de nye vaner.

Ellers spreder virussen sig igen.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan kramme til højre og venstre lige nu, men der er også nogle gevinster - influenza forsvandt stort set, da vi lukkede samfundet, siger Jan Pravsgaard Christensen.