Kan du kende de ubudne gæster? Danskerne spotter invasive arter som aldrig før

Invasive arter er et stort problem og en trussel mod den danske biodiversitet. Indberetningerne kan være nyttig hjælp i kampen.

Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden. Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Foto: Flemming Højer - Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Det er en kæmpe udfordring at bekæmpe de omkring 130 invasive arter af planter og dyr, der lige nu findes i Danmark.

Men myndighederne har taget et effektivt våben i brug – nemlig indberetninger.

Og meget tyder på, at danskerne er ivrige efter at tage aktiv del i kampen mod de invasive arter.

Læs også Karamelkast forbudt sidste skoledag: - Jeg er sur, irriteret og ked af det

På blot et år er antallet af indberetninger mere end fordoblet.

Tallet er steget fra knap 900 indberetninger i 2018 til over 1950 indberetninger i 2019.

Sammenligner man med 2017, hvor der var op imod 770 indberetninger, så der der tale om en markant stigning.

Langt højere antal end de foregående to år

Den store stigning kan forklares ved, at flere danskere har fundet ud af, at de kan indberette på Miljøstyrelsens hjemmeside, forklarer naturforvalter i Miljøstyrelsen Peter Højberg.

- Der har været en større mediebevågenhed de seneste år, hvilket har betydet, at folk er blevet meget mere bevidste om, at der findes invasive arter, og at de udgør et problem for de hjemmehørende arter, siger han.

De fire hyppigst indberettede arter i 2019 er netop også de arter, der er blevet skrevet en del om i medierne. Nemlig mårhunden, den japanske pileurt, kæmpebjørneklo og den plettede voldsnegl.

Spreder arterne sig ikke ligegyldigt hvad?

Men hjælper det overhovedet noget, at danskerne indberetter invasive arter i hobetal? Peter Højberg tænker sig lidt om, inden han svarer på spørgsmålet. For det er helt klart en udfordring, det indrømmer han.

- Men fordi de invasive arter har en negativ effekt på vores natur og biodiversitet, giver det mening, at vi har en plan for at håndtere dem. Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge, at de kommer til Danmark, og derfor samarbejder vi om dette med de andre EU-lande. På den måde kan vi forberede os, inden de når hertil.

Men mårhunden er nået til Danmark, og noget tyder på, at den bliver rigtig svær at slippe af med igen. Hjælper det at indberette, når man har set den?

- Med mårhunden havde man en ambition om, at man ville bekæmpe den helt. Men man var ikke helt forberedt på den udfordring, som mårhunden er. Derfor har man ændret tilgang, hvor man nu forhindrer, at den spreder sig, så den kun er udbredt i Jylland, siger Peter Højberg.

Læs også Det flyder med vandmænd: Undrer du dig også over hvorfor?

For jo flere indberetninger myndighederne har, jo bedre kan de skræddersy indsatsen imod hver af arterne i de områder, de er blevet observeret.

Med nogle arter giver det bedst mening at begrænse dem til et område og sikre, at de i første omgang bliver der. Andre arter er så udbredte, at det vil være ubetaleligt at fjerne dem fuldstændigt. Men ved hjælp af oplysningskampagner kan man forsøge at få danskerne til at holde dem nede, forklarer Peter Højberg.

Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden. Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Foto: Flemming Højer - Ritzau Scanpix

Japansk pileurt er meget svær at bekæmpe på grund af dens omfattende rodnet og kraftige vækst. Foto: Miljøstyrelsen

Signalkrebsen udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv end de hjemmehørende og nu ofte sjældne krebsearter. Foto: Miljøstyrelsen

Plettet voldsnegl (Cornum aspersum) er en invasiv landsnegl, der stammer fra det vestlige Europa og Middelhavsområdet.  Den plettede voldsnegl er sandsynligvis indført til Danmark, enten som spisesnegl eller som dekorationsdyr i slutningen af 1800-tallet. Selvom voldsneglen er udsat med vilje kan den have negative økonomiske og biologiske effekter. Foto: Miljøstyrelsen Rita Merete Buttenschøn

Muntjakken er en lille hjort, der stammer fra lande som Kina og Taiwan i Asien. Hjorten blev indført til forskellige dyreparker i Europa i det 20. århundrede, hvorfra den har spredt sig til naturen. Foto: Miljøstyrelsen/GBNNSS

Plettet voldsnegl er en invasiv landsnegl, der stammer fra det vestlige Europa og Middelhavsområdet.  Den plettede voldsnegl er sandsynligvis indført til Danmark, enten som spisesnegl eller som dekorationsdyr i slutningen af 1800-tallet. Selvom voldsneglen er udsat med vilje kan den have negative økonomiske og biologiske effekter. Foto: Miljøstyrelsen