Aarhus vil være mere klimavenlig, men det kan ikke betale sig

Afbrænding af biomasse modtager så meget statsstøtte, at energiselskaber og kommuner i praksis ikke kan investere i andre teknologier, lyder kritik.

I Lendemarke ved Stege viser direktør Lars Van Hauen rundt på det biomasse-anlæg, hans virksomhed E-ON er i gang med at opføre.

Det er et biomasse-anlæg, som skal brænde træflis. Men Lars Van Hauen ville meget hellere have lavet et anlæg med varmepumpe, solvarme eller geotermi.

- Vores afgiftssystem i dag er dybt problematisk. For det gør, at jeg som forsyningsselskab skal vælge en dårligere løsning. Det er jo ikke, fordi de rigtige og mere grønne teknologier ikke eksisterer i dag. Det gør de. Men økonomien i det – qua afgiftssystemet – gør, at vi vælger biomasse, der er knap så godt, siger Lars Van Hauen.

Biomasse slår rekord igen

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Danmarks brug af biomasse slog rekord igen i 2018. Der blev produceret 33 procent mere biomasse-energi end for bare fem år siden, og det udgør 75 procent af vores vedvarende energi.

Biomasse er også langt den største modtager af støtte fra staten, hvis man tæller fritagelsen af afgifter med. TV 2 har lavet en udregning med hjælp fra eksperter for at få et billede af, hvor meget afgiftsfritagelsen er værd.

Udregningen – som altså ikke er et officielt tal – viser, at den direkte og indirekte støtte er på over 5,8 milliarder kroner i alt. Det er mere end støtten til vind- og solenergi tilsammen.

Dansk Energi mener ikke, at man kan lave den sammenligning, men den sammenligning laver Klimarådet også. Rådet mener, at afgiftssystemet er skævvredet.

- Man favoriserer biomasse over sol- og vindenergi, som er mere klimavenlige alternativer. Konsekvensen er, at man i vores optik bruger samfundets ressourcer på en uhensigtsmæssig måde, siger Jette Bredahl Jacobsen, der er medlem af Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Dyr prioritering

Kritikken af afgiftssystemet går ikke bare på, at den udelukker grønnere alternativer. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd koster den også samfundet penge:

- Der er ingen tvivl om, at der er en alvorlig forvridning ved, at biomasse er fritaget for energiafgift, og at den derfor ikke bliver behandlet på lige fod med andre bæredygtige energiformer. Det koster det danske samfund penge, for man investerer i dyrere løsninger i stedet for de billigste grønne teknologier, siger Lars Gårn Hansen, formand for Det Økonomiske Råd og professor i miljø og naturressourcer på Københavns Universitet.

Han forholder sig ikke til, om biomasse er mere eller mindre klimavenligt end andre grønne teknologier, men han mener alligevel, at den store støtte er skadelig for klimaomstillingen i længden:

- Den klimamæssige implikation er, at du får trukket de bæredygtige investeringer hen, hvor de er dyrere for samfundet, så det gør den grønne omstilling dyrere. Risikoen er, at opbakningen til den grønne omstilling kan blive mindre, og at den derfor går langsommere, siger Lars Gårn Hansen.

Debat om biomasse

Spørgsmålet om, hvor klimavenligt afbrændingen af biomasse egentlig er, har været genstand for debat de seneste måneder.

Energibranchen har vedtaget bæredygtighedskriterier, som skal sikre at biomassen er bæredygtig.

TV 2 bragte i september en række historier, hvor eksperter på baggrund af TV 2's undersøgelse af branchens bæredygtighedskriterier stillede spørgsmål ved, om branchen levede op til løfterne for den bæredygtige biomasse.

Dengang sagde klimaminister Dan Jørgensen (S), at Danmark skulle satse mere på alternativer til biomasse:

- Jeg er bekymret over det her. Der skal gøres flere ting. For det første skal vi have lagt flere alternativer ind i vores energi-miks. Der skal mere vind, mere geotermi, mere solenergi til.

Geotermi kan ikke betale sig

Det er lige præcis dét, som Aarhus Kommune gerne vil. Den er i samarbejde med A.P. Møller klar med et stort projekt om at lave et geotermi-anlæg, som pumper varmt vand op fra undergrunden.

- Geotermi er en væsentlig bedre grøn energikilde, fordi vi har den lige under jorden, og den kan pumpes og puttes næsten direkte ind i vores fjernvarmesystem, fortæller rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek.

Men lige nu kan det bedre betale sig for Aarhus Kommune at bygge et nyt biomasse-anlæg. Rådmanden har sammen med borgmesteren sendt et brev til ministeren med opfordring til at ændre på støtte- og afgiftssystemet. Hvis det ikke sker, bliver der sandsynligvis ikke noget geotermi-projekt:

- Hvis vi ikke får ministeren og Folketinget med til at understøtte det, kan det højst sandsynligt ikke betale sig, siger Bünyamin Simsek.

Den el, man bruger til geotermi, er afgiftsbelagt, og geotermi får ingen støtte.

Tal over støtte til de forskellige energiformer:

Ingen kommentarer fra ministeren

Dansk Energi påpeger, at der ligger meget store investeringer bag biomasse-anlæggene, og man derfor skal være varsom med at ændre rammerne.

I en mail til TV 2 skriver brancheorganisationen, at de bakker op om afgifter, som gør det af med kul og gas:

- Biomasse og vind har været løsningen for at få kul ud af de store kraftvarmeværker. Energiselskaberne har smidt kul på porten i stor stil, og forbruget er de sidste fem år faldet med godt 55 procent. Det er dét, afgifterne afspejler, skriver Dansk Energi.

Danmarks brug af biomasse er et af emnerne i forhandlingerne om Klimaloven, som i øjeblikket er i gang. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dan Jørgensen eller socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin.