Skanderborg-borgmester: Vi har ønsket at vokse
Skanderborg Kommune rundede mandag 60.000 borgere
Lille Laura blev borger nummer 60.000 i Skanderborg Kommune, og derfor havde familien fra Låsby besøg af borgmester Jørgen Gaarde (S), der ønskede tillykke.
Han glæder sig naturligvis på familiens vegne over den lille ny, men han glæder sig også på kommunens vegne over væksten i indbyggertallet.
SE OGSÅ: Østjyderne bliver bare flere og flere
- Det har været vores ønske at vokse, for hvis man vokser i størrelse, er der også børn til daginstitutionerne og så videre, siger Jørgen Gaarde (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sammen med Aarhus og Horsens er Skanderborg den østjyske by, der oplever den største befolkningstilvækst.
- Det viser, at når man skal finde bolig udenfor Aarhus, vælger man primært Skanderborg og Horsens mod syd – det er rigtig attraktivt, siger Jørgen Gaarde.
Og hos den lille familie i Låsby tror man, at Laura ofte vil blive kendt som ’borger nummer 60.000’.
- Det er noget, familien vil blive ved med at nævne ved forskellige begivenheder, siger Lauras mor, Stina Furrer.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.