Vestas-konkurrent skal fyre 6.000 ansatte i 24 lande

Tysk-spanske Siemens Gamesa vil skære 6000 stillinger. Hver fjerde af alle de ansatte arbejder i Danmark

Vindmølleproducenten Siemens Gamesa vil skære 6000 stillinger i forbindelse med en stor omstrukturering af virksomheden. Det oplyser Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.

Samlet har tysk-spanske Siemens Gamesa 27.000 ansatte på verdensplan. Heraf er 6600 ansat i Danmark, oplyser virksomheden.

De 6000 stillinger skal fordeles over 24 lande, men indtil videre står det ikke klart, hvor og hvordan fyresedlerne skal deles ud. Tidligere på året mistede 430 ansatte i Silkeborg deres job i Siemens, da en fabrik lukkede. 

700 af de stillinger, der skal forsvinde, er allerede offentliggjort, lyder det i meddelelsen.

- Forhandlinger med repræsentanter for medarbejderne indledes straks i overensstemmelse med de gældende regler i hvert land, lyder det i meddelelsen.

Udmeldingen kommer i forbindelse med et regnskab fra Siemens Gamesa for det forskudte regnskabsår 2016/2017. Det viser fald i omsætningen på 12 procent i april-september i forhold til samme periode sidste år. 

- Vores økonomiske resultater er stadig ikke på det niveau, som vi alle stræber efter. Men det står klart, at vi gør positive fremskridt, mens vi udfører vores plan om at gøre dette selskab til industriens førende, siger topchef Markus Tacke i en meddelelse.

I august foretog Siemens Gamesa en kraftig reduktion af staben på sin vingefabrik i Aalborg.

Efter forhandlinger med fagforeningerne endte det med omkring 400 fyresedler på fabrikken i Aalborg. I alt har Siemens afskediget i omegnen af 1000 ansatte i Danmark i år. 

Blandt andet mistede 400 ansatte jobbet, da en fabrik blev lukket i Engesvang ved Silkeborg.

Siemens Gamesa er resultatet af, at de tyske industrikonglomerat Siemens og den spanske vindmølleproducent Gamesa gik sammen i starten af 2017.

 Baseret på leverancerne i 2016 er Siemens Gamesa verdens næststørste vindmølleproducent efter Vestas. Det har konsulentfirmaet FTI tidligere opgjort.

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste