TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
18. dec 2022, kl. 15:35
- Mere end 30 dage gammel

Utæt tag og rådskader: Skal finde millioner til renovering af museum

Gennem flere år har det stået klart, at utætheder i tagkonstruktionen har givet rådskader på Museum Jorn. Nu er skaderne så grelle, at der skal renoveres for millioner, hvis byrådet vil finde pengene.

Taget på en fløj af Museum Jorn er utæt, og det har blandt andet givet rådskader i konstruktionen. Det ser ud til at koste over otte millioner kroner at udbedre.
Taget på en fløj af Museum Jorn er utæt, og det har blandt andet givet rådskader i konstruktionen. Det ser ud til at koste over otte millioner kroner at udbedre. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Journalist

Efter flere års tilløb skal der nu findes en større pose penge til at renovere Museum Jorn, og det skal helst gå lidt stærkt.

Taget er nemlig utæt, og det har givet råd i konstruktionen. Derfor skal Silkeborg Byråd på årets sidste byrådsmøde mandag aften tage stilling til, om man akut vil finde 8.450.000 kroner til at udbedre skaderne på museet, hvor der ifølge sagsfremstillingen både er problemer med tagkonstruktionen og med ovenlysvinduer.

Pengene skal findes i næste års budget, fremgår det.

Ifølge Museum Jorns direktør, Jacob Thage, skyldes problemerne en gammel konstruktionsfejl, som med årene har medført råd i konstruktionen, og nu er det blevet så slemt, at der skal sættes ind.

- Det er en sag, der har været rigtig længe undervejs, så vi kan kun sige, at vi er lykkelige for, at det ser ud til at være på vej igennem, sige museumsdirektøren, som dog ikke tør række armene over hovedet, før byrådet har behandlet sagen.

- Jeg krydser fingre indtil i morgen aften. Før da ved jeg dybest set ikke noget. Renoveringen har været fremme før og er pillet af igen, men det er nu så alvorligt, at der altså skal ske noget, lyder det fra Jacob Thage.

Barsler med nyt museum

Tagproblemet har nemlig været politisk behandlet før, hvilket også fremgår af sagsfremstillingen. Her kan man læse, at der i 2019 blev gennemført en undersøgelse af bygningen, der resulterede i et estimat for nødvendig renovering på 7.250.000 kroner.

Siden er skaderne på bygningen kun blevet værre, ligesom udgifterne til at sikre museets værdier ifølge forvaltningen er forhøjet.

Renoveringen har været fremme før og er pillet af igen, men det er nu så alvorligt, at der altså skal ske noget
Jacob Thage, direktør for Museum Jorn

Det betyder altså, at politikerne nu skal forholde sig til en forventet regning på 8.750.000 kroner. De 300.000 kroner er dog fundet, da byrådet i oktober tog første skridt og afsatte penge til projektering af opgaven.

Jacob Thage, direktør for Museum Jorn, håber at byrådet finder penge til renoveringen mandag aften.
Jacob Thage, direktør for Museum Jorn, håber at byrådet finder penge til renoveringen mandag aften. Foto: Museum Jorn

Med til historien om den udsatte renovering hører muligvis, at Museum Jorn gennem længere tid har barslet med planer om at bygge et nyt til anslået mellem 700 og 800 millioner kroner.

Silkeborg Kommune bidrager med at stille en byggegrund ned til Silkeborg Langsø til rådighed og er derudover indstillet på at øge driftstilskuddet til museet, har viceborgmester Johan Brødsgaard (R) tidligere bekræftet over for TV Midtvest. 

Et arkitektfirma har også allerede afleveret deres bud på det kommende museum.

Derfor er det også Jacob Thages indtryk, at politikerne måske lige har trukket vejret en ekstra gang for at se, om det virkelig er nødvendigt at smide penge på taget af et museum, der om få år måske alligevel står forladt.

- Politikerne havde håbet, at de kunne spare de penge, men sådan ser det ikke ud. Der skal simpelthen ske noget nu, lyder det fra direktøren.

En visualisering af det kommende museum, som det muligvis kan komme til at se ud med direkte adgang til Silkeborg Langsø.
En visualisering af det kommende museum, som det muligvis kan komme til at se ud med direkte adgang til Silkeborg Langsø. Foto: Illustration: Arkitema

For tiden holder Museum Jorn lukket, men det skyldes dog ikke skaderne på bygningen, men - sagt med et smil – en brist hos danskerne. Museum Jorn holder nemlig altid lukket en måneds tid fra medio december til medio januar.

- Det er desværre gået op for os, at der er mennesker i Danmark, der tænker mere på jul og gaver end på Jorn og Kirkeby, siger Jacob Thage med et glimt i øjet.

Kan få konsekvenser for museet

Af sagsfremstillingen til byrådet fremgår det også, at Slots- og Kulturstyrelsen, der blandt andet fører opsyn med danske museers varetagelse af samlinger, er opmærksomme på bygningsproblemerne på Museum Jorn.

- Museet får stor kritik af de akutte bygningsmæssige udfordringer som indtrængende vand, råd i konstruktioner og defekte solfilm/uv-filtre i ovenlys, står der i byrådets dagsorden.

Styrelsen har således allerede givet anbefalinger, der i stedet kan blive til påbud, hvis der ikke gøres noget nu. Det kan blandt andet betyde, at museet kan få svært ved at låne danske og internationale værker til fremtidige udstillinger.

Byens samling - byens regning

At regningen for renoveringen lander hos kommunen, skyldes ifølge Jacob Thage, at Asger Jorn i sin tid netop overdrog sin kunstsamling til byen. Derfor skal byen også betale for renoveringen af museets fløj fra 1982.

Silkeborg Kommune og Museum Jorn ejer i fællesskab bygningerne, men driften, og altså herunder huller i taget, er kommunens opgave.

Ifølge byrådsdagsordenen bliver der aktuelt indhentet tilbud på renoveringen af museet.

- Såedes at arbejderne i givet fald kan opstartes i starten af 2023, fremgår det.

De over otte millioner kroner til akutrenoveringen skal findes et andet sted i næste års budget, og det ser ud til at kunne få betydning for bevillingen til en ny hal ved Sølystskolen, som i stedet for at modtage knap 14 millioner til halbyggeriet i 2023 må nøjes med knap seks millioner. De øvrige otte millioner til en ny hal skal så formentlig findes på 2024-budgettet.

Del
facebook mail

Læs også

  • museum jorn

    Efter chok-hærværk: Nu er maleriet på plads igen

    21. okt
  • Jacob Thage Museum Jorn

    Museum Jorn skal have ny direktør

    30. sep
  • Det Jyske Nationalgalleri

    Årets nok mest omtalte museum skifter navn

    5. jul
  • 20220429-155713-L-3493x1446ma

    Mens Ibi-Pippi begik hærværk på Jorn, sad bestyrelsen i møde på museet

    2. maj
  • Nyt Jorn 1

    Museum drømmer stort: Vil bygge nyt for 700-800 mio. kr.

    17. sep
  • Museum Jorn Per Kirkeby

    Museum Jorn er ydmyg over at modtage Per Kirkebys arkiv

    27. mar

Mest sete

  • Henriette Aabenhuus

    28-årig kvinde blev fundet død efter bytur - eksperter kalder teori om selvmord for usandsynlig

    06:48
  • image0000011

    Måtte ringe efter hjælp: Pludselig stank der af terpentin på badeværelset

    Søn 14:26
  • Vejbro rives ned 2

    Motorvej totalspærres i timevis

    11:49
  • Design uden navn (22)

    Mystisk sag vækker uro: - Uhyggeligt hvis morder ikke er fundet

  • Rockwool duotone

    Politikere vil boykotte stor, dansk virksomhed, men må ikke

  • Blev vores datter myrdet_ WEB

    11 år efter datterens mystiske død: Har fået ro i sjælen

  • Design uden navn (22)

    Ellemann bekræfter: CO2-afgift på landbrugsproduktion

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev smidt væk: - Ærgerligt, når det sker

  • Henriette Aabenhuus

    28-årig kvinde blev fundet død efter bytur - eksperter kalder teori om selvmord for usandsynlig

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • betonklodser Frederiksgade terrorsikring

    Måtte springe for livet på gågade: 34-årig idømt anbringelse

  • drab gudrunsvej gellerup

    Sigtet for to drab på unge kvinder fortsat fængslet

  • Vejbro rives ned 2

    Motorvej totalspærres i timevis

  • politi politibil patruljevogn 112

    Barfodet tyveknægt på spil

  • afdelingen for psykoser på AUH

    Nu står ansatte frem: - Den er helt gal på psykiatrisk afdeling

  • TobiasMortensen2

    Tobias er ejendomsmægler om dagen og ravn om natten

  • Den Gamle By

    Her er de nominerede til ny arkitekturpris - du bestemmer vinderen

  • 20230622-170122-L-8640x5760ma

    Ekstrem varme på vej

  • Bilbrand Harlev

    Voldsom bilbrand på p-plads

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet