TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
2. maj 2022, kl. 22:15
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mens Ibi-Pippi begik hærværk på Jorn, sad bestyrelsen i møde på museet

Efter kunstneren Ibi-Pippis hærværk på et berømt Jorn-maleri, overvejer bestyrelsesmedlemmer på Museum Jorn, om sikkerheden på museet skal reguleres. Det er dog et dilemma, siger et af medlemmerne.

Bestyrelsen for Museum Jorn var for tredje gang i år samlet, da performancekunstneren Ibi-Pippi begik hærværk på et af museets hovedværker.
Bestyrelsen for Museum Jorn var for tredje gang i år samlet, da performancekunstneren Ibi-Pippi begik hærværk på et af museets hovedværker. Foto: Museum Jorn
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune

Mens performancekunstneren og vandalen Ibi Pippi Orup Hedegaard fredag gik ind på Museum Jorn i Silkeborg og med lim og sprittusch begik hærværk på Asger Jorns berømte værk ’Den Foruroligende Ælling’, var museets bestyrelse samtidig, og ganske tilfældigt, samlet til årets blot tredje bestyrelsesmøde på museet.

Det fortæller flere af medlemmerne, som fik sig noget af et chok, da det gik op for dem, hvad der var foregået i udstillingen.

- Jeg må sige, at jeg gik noget rystet derfra fredag. Jeg var gal. Det er simpelthen forfærdeligt. Det er et centralt værk på vores museum, siger Gitte Willumsen, der foruden at være bestyrelsesmedlem også sidder i Folketinget for Det Konservative Folkeparti og er byrådsmedlem i Silkeborg.

Læs også:
Ibi-Pippi: Derfor begik jeg hærværk på Jorns ælling

Også bestyrelsesmedlem Hanne Marie Knudsen er fortørnet og kalder hærværket for ”en katastrofe”.

Gitte Willumsen (C), folketings- og byrådsmedlem, sidder i bestyrelsen for Museum Jorn og oplevede derfor, hvordan bestyrelsesmødet blev afbrudt, da en på det tidspunkt ukendt person vandaliserede et af museets værker.
Gitte Willumsen (C), folketings- og byrådsmedlem, sidder i bestyrelsen for Museum Jorn og oplevede derfor, hvordan bestyrelsesmødet blev afbrudt, da en på det tidspunkt ukendt person vandaliserede et af museets værker. Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

Dilemma med plexiglas

Fredagens hærværk kalder på, at museet gentænker sine sikkerhedsforanstaltninger, er de to bestyrelsesmedlemmer enige om, men det sætter dem samtidig i et dilemma, mener Hanne Marie Knudsen.

- Det er ingen hemmelighed, at man for nylig overvejede, om man skulle sætte plexiglas op foran Stalingrad, vores store værk, siger Hanne Marie Knudsen og forklarer, at det var de ansattes overvejelser, men at bestyrelsen nu må overveje det samme.

- Jeg synes, det er et dilemma. Vi vil helst, at udstillingen er åben og ikke gemt væk bag plexiglas som mange steder sydpå. Det er rigtig vigtigt, at man kan gå tæt på værkerne. Jeg synes, vi skal holde fast i vores åbne stil og så lære børn og voksne, at man altså ikke piller ved værkerne, siger Hanne Marie Knudsen.

Inge Kallestrup og Hans Aage Hedelund, Silkeborg
Læs også:
Vrede efter hærværk: - Det er jo vores Jorn-maleri, der er ødelagt

Også Gitte Willumsen har sine forbehold, når det kommer til at sætte plexiglas op foran værker.

Hun husker tydeligt skuffelsen, da hun gik på Van Gogh-museum i Holland og fandt malerierne gemt væk bag genskin fra glasset.

- Det bliver jo sværere at se værkerne, hvis der er glas for. Det gør noget for oplevelsen af, hvordan man kan se værket.

Vil have forbudt tasker

Det kan dog godt ende med plexiglas foran nogle kunstværker, og desuden mener Gitte Willumsen, at et andet tiltag skal i brug. Nemlig et forbud mod at medbringe tasker i udstillingen.

Det har ellers hidtil været tilladt, da museet ikke har så meget plads til opbevaring. Det kan de dog blive nødt til fremover, selv om det vil koste udstillingsplads, mener Gitte Willumsen.

- Jeg tænker, at man fremover ikke kan have tasker med på museet. Vi er jo nødt til at kunne passe på vores ting, siger bestyrelsesmedlemmet, som fra nærmeste hold oplevede, hvordan bestyrelsesmødet først blev afbrudt og derefter hurtigt afsluttet, mens en stor redningsaktion gik i gang for at få renset Jorn-maleriet for Ibi-Pippis tilføjelser.

ipiccy_image (4)
Læs også:
Direktør: Jorn-værk har taget varig skade af hærværk

Gennem mange år har Museum Jorn efterhånden arbejdet for at kunne flytte i nye og bedre rammer, og når det sker, vil det også give bedre muligheder for at forhøje sikkerheden, mener Gitte Willumsen, der peger på museets mange kringelkroge som en mulighed for at gemme sig med ugerninger.

Hun håber, at straffen for fredagens bliver hård.

- Så hård, at det kan mærkes, så andre ikke bliver inspireret til at gøre noget lignende. At drive plat på en anerkendt kunstner, fordi man som amatør gerne vil op i en højere liga. Det kommer man ikke på den måde. Man bliver bare kriminel, siger Gitte Willlumsen.

Den Foruroligende Ælling udsat for hærværk
Læs også:
Hvad skete der lige? Provokunstner overværede hærværk på Jorn-maleri
facebook twitter mail

Mest sete

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • Smadret forrude

    Kathrine fik sit livs chok: - Pludselig lød der et kæmpe brag i bilen

  • Xor Marwan _ Chadi 16_9

    Var rødder inden de blev kendte rappere - et råd fra L.O.C. ændrede alt

  • Jytte Møller Gammel Estrup

    Jytte laver mad med 100 år gammel kogebog

  • Solceller Dokk1

    I dag kan du blive betalt for at bruge el

  • Peter Kamp Knudsen

    Efter rekordlange ventetider: Millioner på vej til demensudredning

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Dima drone rålam

    Ukrainske Dima redder rålam: - Jeg kan ikke holde det ud

  • 50 sportsbiler kørte penge hjem til kræftramte børn

  • Lars Lior Ramsgaard

    50.000 personer støtter Lars: - Det er helt vildt overraskende

  • BRT bus

    Nu skal muligheden for hurtigbusser undersøges i bund

  • Web billede 2

    Lis har efterforsket hundredvis af sager – husker tydeligt usædvanlig voldtægt

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • VR-biller psyk

    Dø! Dø! Dø! Nu kan læger selv opleve, hvordan en psykose føles

  • IMG_7962

    32.000 liter fadøl og 1500 flasker vin: Silkeborg fester videre oven på druknet regatta-fest

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok