TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Silkeborg

Ny børnehave vækker vrede i lokalsamfund

Silkeborg Kommune har foreslået at etablere en ny børnehave på Stidalsvej i Resenbro. Men lokale mener, at det både går udover fodboldklubben og trafiksikkerheden.

Thomas Kaasing Rasmussen frygter at miste en stor del af den lokale fodboldbane.
Thomas Kaasing Rasmussen frygter at miste en stor del af den lokale fodboldbane.
  • beha
    Benjamin Nielsen Hald
    Journalist
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune
26. nov 2022, kl. 21:15
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ny børnehave skaber store frustrationer i Resenbro lidt uden for Silkeborg. Det er dog ikke selve børnehaven, der er problemet, men dens placering. 

Silkeborg Kommune har nemlig foreslået, at den bliver lagt på dele af de lokale fodboldbaner på Stidalsvej. Og det vil betyde, at byen kun har en 11-mandsbane tilbage, og altså intet sted til de mindre børn.

Det er her, at Silkeborg Kommune foreslår, at den nye børnehave skal ligge.
Det er her, at Silkeborg Kommune foreslår, at den nye børnehave skal ligge.

- Det er vores boldbaner, det er her byens børn går til fodbold, siger Thomas Kaasing Rasmussen, der er en af de lokale fodboldtrænere. 

Rammer også trafiksikkerhed 

Udover fodboldbanerne, så kan den nye børnehave også betyde, at trafiksikkerheden i området bliver forværret. 

Flere af de lokale peger på, at Stidalsvej er den sidste sikre vej for børn at cykle på i Resenbro. Og de er bange for, at en ny børnehave vil give en øget trafik, der gør vejen mere farlig.

En gruppe borgere fra Resenbro har indsendt tre andre bud på placeringer i byen. De har dog ikke fået svar fra kommunen endnu.
En gruppe borgere fra Resenbro har indsendt tre andre bud på placeringer i byen. De har dog ikke fået svar fra kommunen endnu.

- Der er huller i vejen, der er ikke noget fortov, der er ingen cykelsti. Og der er ikke mulighed for at lave det fremadrettet, så den er svær at gøre mere sikker, siger Thomas Kaasing Rasmussen og fortsætter:

- Så kort sagt det, vi frygter, er det, man ikke tør sige. At der er et barn, der bliver kørt ned. 

Føler sig ikke hørt

På trods af flere klager fra de lokale, er kommunen stadig ikke kommet med et svar tilbage. Og der står allerede en gravko klar på fodboldbanerne. 

- Man føler sig overhørt. Man føler sig ikke inddraget, siger Thomas Kaasing Rasmussen.

Han bliver bakket op af Line Lyndgaard, der er bestyrelsesmedlem i daginstitutionen Søhøjlandet, der dækker over børnehaver i Resenbro, Voel, Gjern og Sorring.

Line Lyndgaard mener, at Silkeborg Kommune har været for langsomme i sagen om børnehaven i Resenbro.
Line Lyndgaard mener, at Silkeborg Kommune har været for langsomme i sagen om børnehaven i Resenbro.

- De er for langsomt ude. Det er ikke noget nyt, at der er mangel på pladser herude, siger hun. 

Borgerne i Resenbro håber dog på, at de kan nå at råbe kommunen op, inden det er for sent. 

- Jeg ved, at kommunen kan arbejde rigtig hurtigt, når de vil. Men det må være muligt at kunne få noget bedre, så vi sikrer den sidste skolevej og ikke risikerer noget for vores børn til og fra skole, børnehave og fritidsaktiviteter, siger Line Lyndgaard.

Forsvarer beslutning

En af de politikere, der har stemt for placeringen for omtrent et halvt år siden, er Konservatives Martin Jakobsen:

- Det er ikke den optimale placering.

Han forklarer, at han egentlig er ked af sagen, men da der for måneder tilbage skulle findes plads til en ny børnehave, så man sig for efter et areal, der allerede i var udlagt til offentligt areal i lokalplanen:

- Det er måske ikke særligt kreativt, men det er procedure.

Borgerne kan måske undre sig; kunne I ikke finde et andet sted at børnehaven end på fodboldbanen?

- Jeg er ikke sikker på, hvor det er gået galt. Men vi har muligvis ikke været gode nok til at inddrage daginstitutioner, sportsforeninger, lokalråd og skolebestyrelser, for reaktionen fra dem kommer meget sent. Det er i sidste øjeblik. Der står en gravko klar til at gå i gang derude, så noget er gået galt.

Men kunne I ikke have forudset, at familierne ville være utilfredse med placeringen på en fodboldbane?

- Jo, det kunne man. Det kan jeg ikke afvise. Ærligt, så har jeg ikke tænkt meget over det og ikke oplevet nogle protester på det, da det blev udmeldt for et halvt år siden.

Se et indslag om børnehaven her.
facebook twitter mail

Læs også

  • Stor demonstration: - Det giver slet ikke mening

  • besparelser børn og ældre
    besparelser børn og ældre

    Kommune sparer på børne- og ældreområdet: - Det er helt grotesk i min verden

  • Hærværk - Børnehuset Lyset i Lystrup
    Hærværk - Børnehuset Lyset i Lystrup

    Nu gik det igen ud over en børnehave: - De unge mangler et sted at være

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • sophia evald jobkollegiet

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • Træt af tissemænd og tissekoner: - De er ikke specielt attraktive

  • Uddannelse

    Hvad hvis skolen var det fedeste i et barns liv? - Ny skole vil afprøve forskning

  • Ervin Markus Deigaard
    Ervin Markus Deigaard
    Samfund

    Ervin har mistet både kone og datter: Men over boller i karry får han nye venner

  • Susanne Green Venstre
    Susanne Green Venstre
    Politik

    Kollega om Ellemann-Jensen: Han har været spændt enormt hårdt for

  • Egely før/efter
    Egely før/efter
    Samfund

    Naboer føler sig snydt i sag om historisk hus

  • Jakob Ellemann-Jensen
    Politik

    Forsvarsminister går på orlov på ubestemt tid

  • Morten
    Morten
    Samfund

    Morten flyttede 10.000 kilometer væk: Skulle bare have været på ferie

  • Kælegrise
    Kælegrise
    Livsstil

    Flere end nogensinde har kælegrise: - De er utrolig intelligente

  • døde køer ejendom djursland
    døde køer ejendom djursland
    112

    50 døde køer: Landmand sigtet

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok