Eftersøgning indstillet: Mand fundet død i sø

Midt- og Vestjyllands Politi har siden torsdag ledt efter en 73-årig mand. Han er nu fundet død i Silkeborg Langsø

Siden torsdag middag har politiet i Silkeborg ledt efter en forsvundet 73-årig mand. Fredag er manden blevet fundet død i Silkeborg Langsø. Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der intet, som tyder på en forbrydelse.

Hele torsdagen ledte man efter manden med helikopter, hunde og patruljer, og natten til fredag fortsatte fodfolket eftersøgningen.

Men det blev altså først fredag over middag, at den 73-årige mand blev fundet.

Familien henvendte sig til politiet, da de var bekymrede for hans helbred. Den 73-årige led nemlig af en sygdom, som gør, at han godt kan dehydrere.

Hvad der er årsag til, at manden er endt i søen, og nu er død, vides ikke. De pårørende er blevet underrettet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at alt tyder på en ulykke, og at der formentlig ikke ligger en forbrydelse bag mandens død.

Viby Gymnasium

Sogn i Aarhus lukker ned efter høje smittetal

Øl

Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet

IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Street food randers

Østjyske street food-markeder åbner ikke

20210128-112855-A-1920x1280we

Test dig selv: Kan du klare journalisternes optagelsesprøve?

Unknown-1

Floorball-spillere kan endelig komme tilbage i hallen: Asfalten ødelægger vores udstyr

Dagens mest læste