TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
1. mar 2023, kl. 12:31
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Familien fastholder Susannes uskyld: - Det værste øjeblik i mit liv

Trods en fængselsdom på 16 år i byretten tror familien til den 60-årige sosu-hjælper stadig på, at hun er uskyldig.

Susanne Hein Kristensens mand, søster og søn stiller sig nu frem med deres side af sagen fra Plejecenter Tirsdalen.
Susanne Hein Kristensens mand, søster og søn stiller sig nu frem med deres side af sagen fra Plejecenter Tirsdalen.
  • Marie Sveigaard Ødum MAOD
    Marie Ødum
    Lokalreporter i Randers Kommune
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Randers Kommune

- Der er masser af huller i den her sag, siger søsteren til Susanne Hein Kristensen, der for en uge siden blev idømt 16 års fængsel.

Vi møder hende sammen med Susanne Hein Kristensens mand og ene søn i parcelhuset i Fårup nord for Randers, hvor den nu dømte sosu-hjælper har boet frem til sin anholdelse i marts 2022.

quote
Man bliver trukket ind i et rum til et knækket menneske, og så har vi lige et minut til at sige et eller andet
Susanne Hein Kristensens søn

En uge efter Susanne Hein Kristensen er blevet idømt 16 års fængsel i Retten i Randers for blandt andet drabsforsøg og grov vold med døden til følge, er familien stadig overbeviste om, at hun er uskyldig.

- Hun har taget medicinen, men hun har ikke gjort nogen ondt. Jeg synes ikke, det er bevist, at hun har gjort det, siger hendes søn til TV2 Østjylland.

Dommen

Susanne Hein Kristensen er blevet dømt for følgende forbrydelser begået mod i alt fire beboere:

1) Grov vold med døden til følge
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have givet en kvindelig beboer med lægemidlet Baclofen. Beboeren blev indlagt og afgik ved døden den 1. marts.

2) Grov vold
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper at have givet en mandlig beboer lægemidlerne Baclofen og Mirtazapin, hvilket medførte, at beboeren blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

3) Grov vold
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper at have givet en mandlig beboer lægemidlerne Baclofen, Diazepam og Mirtazapin, hvilket medførte, at han blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

4) Grov vold
Ved den 26. februar 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper at have givet kvindelig beboer lægemidlerne Baclofen og Diazepam, hvilket medførte, at hun blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor hun fik behandling og overlevede.

5) Forsøg på manddrab
Ved den 2. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en kvindelig beboer ved at give hende lægemidlerne Baclofen og Diazepam, hvilket medførte, at hun blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor hun fik behandling og overlevede.

6) Forsøg på manddrab
Ved den 2. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en mandlig beboer ved at give ham Baclofen og Mirtazapin, hvilket medførte, at han blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

7) Forsøg på manddrab
Ved den 3. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en mandlig beboer ved at give ham Baclofen, Diazepam og Mirtazapin, hvilket medførte, at han blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor han fik behandling og overlevede.

8) Forsøg på manddrab
Ved den 13. marts 2022 i tidsrummet mellem kl. 15.00 til kl. 23.00 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, at have forsøgt at dræbe en kvindelig beboer ved at give hende lægemidlerne Baclofen og Diazepam, hvilket medførte, at hun blev bragt i livsfare og indlagt på sygehuset, hvor hun fik behandling og overlevede.

9) Tyveri af medicin
Ved i perioden fra den 3. december 2021 til den 14. marts 2022 fra Plejecenter Tirsdalen under udførelsen af sit arbejde som social- og sundhedshjælper, gentagne gange at have stjålet medicin ordineret til beboerne, herunder blandt andet to pakker Combar, en pakke Mirtazapin Hexal, 2,5 diazepam-tabletter samt en pt. ukendt mængde Baclofen-tabletter.

10) Tjenestemisbrug
Ved i perioden fra den 3. december 2021 til den 14. marts 2022 på Plejecenter Tirsdalen under udførelse af sit arbejde som social- og sundhedshjælper at have misbrugt sin stilling, idet tiltalte som beskrevet i forhold 9 fra sin arbejdsplads stjal medicin, ligesom tiltalte som beskrevet i forhold 1-8, i den hensigt at dræbe, fejlbehandlede de angivne patienter, hvilket medførte deres død eller umiddelbar risiko herfor.

11) Medicin uden recept
Ved den 14. marts 2022 cirka kl. 13.20 på egen bopæl at have været i besiddelse af 2,5 tabletter diazepam uden at være i besiddelse af gyldig recept hertil.

Desuden mister hun retten til at virke som social- og sundhedshjælper.

Fik et minut med Susanne

Onsdag den 22. februar nåede dommere og nævninge frem til, at Susanne Hein Kristensen er skyldig i fire drabsforsøg og fire tilfælde af grov vold, hvoraf et var med døden til følge. 

Hun er også kendt skyldig i tyveri af medicin, misbrug af sin stilling og besiddelse af medicin uden recept.

Umiddelbart efter dommen fik familien mulighed for at veksle nogle få ord med Susanne Hein Kristensen, inden hun blev ført tilbage til arresten, hvor hun i forvejen havde siddet varetægtsfængslet i 11 måneder.

- Det var det værste øjeblik i mit liv. Man bliver trukket ind i et rum til et knækket menneske, og så har vi lige et minut til at sige et eller andet, siger sønnen.

Det er en af de få gange i hans liv, at han har set sin far græde.

- Jeg skulle trøste hende, samtidig med at jeg også skulle trøste mig selv, siger sosu-hjælperens mand.

Derfor er familien anonyme

Familien ønsker at være anonyme, da det kan få personlige konsekvenser for dem at stille sig frem med navn og ansigt.

De vil gerne beskytte dem selv og resten af familien. Her tænkes især på Susanne Hein Kristensens børnebørn.

Det har vi valgt at efterkomme.

Vi kender dog de medvirkendes identitet.

Hårdt at være i retten

Manden og sønnen har trofast siddet med på tilhørerpladserne under hele retssagen. 

Eller for mandens vedkommende fra det tidspunkt, hvor han selv havde afgivet vidneforklaring og måtte være tilstede i retslokalet.

Det har været nærmest ubærligt svært, fortæller familien. 

quote
Hun er blevet ti år ældre
Susanne Hein Kristensens mand

- Når vi sad i retten, og der kom en og sagde noget skidt om min mor, havde man lyst til at blande sig. Det føltes som om, man er en boksebold, der bare tager imod, siger sønnen.

- Jeg føler, hun er blevet kørt helt ned derinde. 

Det er også kommet til udtryk ved Susannes fremtoning og udseende i retten. 

- Hun er blevet slidt. Visuelt er hun blevet bleg og grå. Hun har tabt sig og er blevet en skrøbelig, lille mus, lyder det fra sønnen. 

- Hun er blevet ti år ældre, supplerer manden.

Kun håbet tilbage

Susanne Hein Kristensen har hele vejen igennem varetægtsfængslingen og retssagen fastholdt sin uskyld, og hun valgte også at anke dommen på stedet gennem sin forsvarer.

Men hos familien er der ikke meget optimisme at spore, selvom landsretten skal tage skyldsspørgsmålet op igen.

Susanne Hein Kristensen Plejecenter Tirsdalen
Læs også:
Susanne fik 16 års fængsel - sådan har hun det dagen derpå

- Troen er forsvundet, nu er der kun håbet tilbage, siger manden.

Når han er alene, tænker han på, hvordan han skal klare de næste 16 år, hvis dommen fra byretten bliver stadfæstet.

- Selvfølgelig klarer man det, men det bliver frygtelige 16 år, siger han.

Susanne Hein Kristensen har arbejdet på Plejecenter Tirsdalen fra 2017 frem til sin anholdelse i marts 2022.
Susanne Hein Kristensen har arbejdet på Plejecenter Tirsdalen fra 2017 frem til sin anholdelse i marts 2022.

Vil altid have en tvivl

At familien til Susanne Hein Kristensen fortsat mener, at hun ikke er skyldig, betyder også, at tilliden til retssystemet vakler.

- Nye nævninge og nye dommere skal alligevel forholde sig til politiets undersøgelser, og det er dem, jeg mener, er mangelfulde, siger hendes mand.

Men hun er altså nu dømt, og retten har taget stilling til alt det fremlagte?

- Hvis der ikke kommer mere konkrete beviser frem, så vil jeg altid have en tvivl. Det ville på en måde være nemmere at forstå, hvis hun havde stukket nogen ned med en kniv, og der var beviser for det, siger hendes søn.

quote
Jeg synes, det er meget påfaldende, at man har taget samme personlighedsforstyrrelse som i Nykøbing-Falster-sagen
Susanne Hein Kristensens søn

Det strider direkte imod familiens opfattelse af den 60-årige kvinde, at hun skal have gjort det, hun er dømt for.

- Hun har altid holdt hånden under de svage. Det er helt fremmed for mig, at hun skulle kunne gøre sådan noget, siger manden.

'Påfaldende' personlighedsforstyrrelse

Ifølge de tre familiemedlemmer er der under retssagen ikke kommet noget nyt frem om Susanne Hein Kristensen, som de ikke vidste i forvejen.

Heller ikke at hun tidligere er blevet bortvist fra andre arbejdspladser for enten tyveri eller for at give medicin, hun ikke måtte give.

- Det er episoder i vores fælles liv, som vi har drøftet åbent. Og vores mor har været ked af det over det, siger sønnen.

Familien til Susanne Hein Kristensen vidste godt, at hun var blevet bortvist fra tidligere arbejdspladser. De erkender også, at hun må have taget medicin med hjem fra Plejecenter Tirsdalen.
Familien til Susanne Hein Kristensen vidste godt, at hun var blevet bortvist fra tidligere arbejdspladser. De erkender også, at hun må have taget medicin med hjem fra Plejecenter Tirsdalen.

De giver heller ikke meget for den personlighedsundersøgelse, som har vist, at Susanne Hein Kristensen lider af histrionisk personlighedsforstyrrelse.

- Jeg synes, det er meget påfaldende, at man har taget samme personlighedsforstyrrelse som i Nykøbing-Falster-sagen. Men sådan noget leder man nok efter, siger hendes søn.

TV2 Østjylland har forholdt Østjyllands Politi kritikken fra Susanne Hein Kristensens familie, men den har man ikke ønsket at kommentere på.

Ingen negative reaktioner

Den første uge efter dommen har været svær og hård for familien. Sorgen over fortsat at skulle undvære deres familiemedlem er stor, men de har trods alt ikke skullet forholde sig til kritik fra omverdenen. 

Altså på nær hvad de har kunnet læse i medierne. 

quote
Der hvor jeg er frivillig, blev de alle dybt chokerede. Men der var ikke nogen, der ikke bakkede op
Susanne Hein Kristensens mand

- Jeg har kun fået positiv feedback og omsorg fra nær og fjern. Der er ikke en eneste, der har sagt noget negativt, fortæller sønnen og manden fortsætter: 

- Der hvor jeg er frivillig, blev de alle dybt chokerede. Men der var ikke nogen, der ikke bakkede op. Tværtimod forstod de bedre nu, hvorfor jeg havde reageret, som jeg havde i bestemte situationer. 

Det vides endnu ikke, hvornår landsretten skal tage stilling til sagen fra Plejecenter Tirsdalen. Men det bliver formentlig først om et halvt år.

facebook twitter mail

Læs også

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik

    Kræver handling efter dom: Skal være så sikkert som kontanter

  • gravsten Charlotte Schmidt Ebbesen Plejecenter Tirsdalen

    Charlotte mangler svar: Øvede hun sig på min mor?

  • kent kristensen tirsdalen

    Ekspert er ikke i tvivl: Tirsdalen-sag er den største nogensinde

  • henrik pårørende

    Henriks mor blev forgiftet tre gange: Er alligevel overrasket over dommen

  • Tiltalte tirsdalen må ikke bruges hvis skyldig

    Familien beskriver Susanne som god og kærlig – nu er hun dømt for drabsforsøg

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

  • 20230127-143717-L-5808x3872ma

    Paludan i retten for vild overhaling - nu er sagen afgjort

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

  • ambulance

    16-årig i kritisk tilstand efter uheld

  • Stensagerskolen

    Kæmperegning: Skolebyggeri bliver 40 millioner kroner dyrere

  • Aarhus Universitetshospital AUH sygehus Skejby

    Sygehus vil søge hjælp fra udlandet efter to kirurgers opsigelser

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.