Travl morgen: Flere uheld på motorvejen
Uheld forskellige steder på Motorvej E45 skabte torsdag morgen tæt trafik
Uheld skabte torsdag morgen problemer på motorvejen i både sydgående og nordgående.
Omkring halv ni rykkede politiet ud til et uheld på Motorvej E45 i sydgående retning mellem afkørsel 46 motorvejskryds Aarhus Nord og afkørsel 47 Tilst.
Der var tale om et uheld, hvor fire biler ifølge politiets oplysninger var involveret. Der var ingen personer, der kom noget til ved uheldet.
Kort før klokken ni var alle biler kørt ind i nødsporet, og derefter gik der ikke lang tid, før der igen var åbnet op for gennemkørsel i begge spor. Dog kan der fortsat være tæt trafik.
Oveni det opstod der et sammenstød på Djursland Motorvejen, og i nordgående retning på E45 har der tidligere på morgenen været problemer på motorvejen. Mellem afkørsel 54 Ejer Bavnehøj og 53 Skanderborg S skete der et uheld i venstre spor.
- Vi kunne ikke finde noget, da vi kom derud. Så det har ikke været noget alvorligt, og bilisterne har nok kunne klare det selv. Men det skabte selvfølgelig noget tæt trafik, det vil det altid gøre, når der bliver bremset ned, siger Mette Nedergaard, der er vagthavende ved Vejdirektoratets trafiktjeneste.