Sygehus fejrer 20 års fødselsdag
Det er i dag 20 år siden, at Skejby Sygehus officielt blev indviet. Fødselsdagen fejres med kage til samtlige ansatte.
I dag, tirsdag, er det præcis 20 år siden, at den officielle indvielse af Skejby Sygehus fandt sted.
Hospitalet blev bygget, fordi pladsen var blevet for trang på nogle af afdelingerne på de øvrige sygehuse i Århus. Siden har Skejby Sygehus udviklet sig et af landets mest moderne hospitaler med i alt 2.600 ansatte og 477 senge.
I forbindelse med fødselsdagen vanker der kage til samtlige ansatte.
Meget tyder på, at hospitals-ledelsen skal bestille endnu mere kage, når sygehuset næste gang fylder rundt. Region Midtjylland ønsker at lægge samtlige århusianske sygehuse sammen til ét gigant-hospital i Skejby. Dermed flyttes medarbejderne fra det tidligere amtssygehus og Århus Kommunehospital til Skejby.