Se brugernes billeder: Stormen Freja var på besøg
Flere havde kameraet fremme, da de vågnede op til væltede havemøbler og vildfarne trampoliner
Stormen Freja var forholdsvis nådig, da den natten til søndag ramte Østjylland.
Politiet og Falck melder kun om få skader med væltede træer, og trampoliner, der kom på en flyvetur i den kraftige vind.
I modsætning til i Nordjylland var der i Østjylland slet ikke tale om en storm. Kun vindstødene havde stormstyrke.
Kraftigt vindstød: 73-årig ramt af bus i Aarhus Midtby
Allerede lørdag opfordrede DMI østjyderne til at stille løse genstande indenfor.
Flere østjyder vågnede dog alligevel op til væltede blomsterkummer og havemøbler, der blev taget af vinden.
På Facebook har vi i løbet af formiddagen modtaget en lille håndfuld billeder af de - trods alt - stærkt begrænsede skader. Du kan se billederne øverst i denne artikel.