Randers HK i EHF Cup-finale
Med en sejr på 29-28 på udebane mod franske Havre HAC, er Randers HK klar til sin første EHF Cup finale i klubbens historie.
Håndboldkvinderne fra Randers havde et forspring på syv mål fra den første semifinale, og kunne dermed tåle et nederlag på seks mål.
Men en kollektiv og disciplineret indsats fra kronjyderne og et mål af Maria Fisker i kampens sidste sekunder, resulterede i sejren på udebane til Randers HK. Samlet går Randers kvinderne videre til finalen med 58-50.
Finalemodstander endnu ukendt
Hvem der bliver Randers HK's modstander i finalen, er endnu uvist. Enten bliver det tyske Bayer Leverkusen eller spanske Elda Prestigio. De to hold skulle også have spillet i weekenden, men fordi at store dele af det europæiske luftrum var og forsat er lukket på grund af askeskyen, blev kampen aflyst.
Det er endnu ikke besluttet, hvornår den udsatte semifinale spilles, den første kamp vandt spanierne med 27-23, og er dermed favoritter til at blive kronjydernes modstander i finalen.