Parterapeut: Hvis alle par var ærlige om forbrug, ville skilsmisserne vælte ind

- Økonomi er et ømt punkt for os, siger Annette Skjold Øster.

Hun er gift med Klavs Skjold Øster. De er enormt glade for hinanden, og har været kærester i 12 år, gift i tre år, og har altid haft separate økonomier.

Det er selvom han egentlig gerne ville have haft fællesøkonomi.

- Når man er gift og skal være sammen resten af livet, så er der jo ikke nogen grund til, at man har noget for sig selv, som man ikke deler. Jeg vil dele alt med Annette, siger Klavs Skjold Øster.

 Men de nøjedes alligevel med en fælles budgetkonto.

- Det var det, vi kunne blive enige om, fortæller Klavs Skjold Øster.

Annette Skjold Øster har sat foden i, når det kommer til fællesøkonomi af flere årsager.

For hende vil det være uretfærdigt, hvis de skulle dele pengene, når han er lærer på HHX og HTX, og tjener 30.000 kroner om måneden før skat.

Mens hun er socialpædagog i fleksjob og tjener 20.000 kroner.

- Det ville være snyd, mener hun.

Han har også tre børn fra et tidligere forhold, som han bruger nogle af sine penge på. Og med adskilt økonomi er det hans sag, hvis børnene har brug for noget.

Og den nok største grund til at Annette Skjold Øster får bekymrede øjne, alene ved tanken om fællesøkonomi, er, at hun ser det som et tab af selvstændighed, som vil gøre hende sårbar og utryg.

- Lad os nu sige, at vi skulle skilles – det håber jeg ikke. Men så har jeg nogle penge til at komme godt videre et andet sted, fortæller hun.

Det kommer ikke som et chok for Klavs, han kender godt forklaringen og har hørt den før. Det er for længst accepteret, at det er sådan, hans kone har det.

Betaler på skift i bio

Annette og Klavs Skjold Øster har fundet den løsning, der bedst kan fungere for de to. Men den er langt fra perfekt.

- Det er stadig lidt svært. For hvis vi nu skal en tur i biografen eller på café, hvem skal så betale?, spørger Annette Skjold Øster.

- Hovedreglen er, at vi betaler på skift. Problemet er, man kan jo glemme, hvem der betalte sidst, svarer hun selv.

Og dén situation kan hun ikke holde ud.

For som hun selv kalder det, tænker hun i ´millimeter-demokrati´ og lider af noget ’kontrol-halløj’.

Det skal være lige imellem dem. Det skal være retfærdigt. Og slet ikke tilfældigt.

- Jeg kan mærke, at tanken om betalingen popper op i mig inden en biograftur. Og nogle gange betaler jeg bare, for jeg magter ikke at tage den. Det næste er, at der også sker noget i Klavs i forhold til maskulinitet, når jeg betaler, fortælle Annette Skjold Øster.

Han nikker. Han kan bedst lide at tage sig af regningen. Og nu diskuterer de to om deres fælles opsparing måske kan bruges til at betale for den slags. Men den sag er ikke afsluttet.

Penge er noget, vi skændes om

Det med økonomi er lidt svært for Annette og Klavs Skjold Øster – og en hel del flere danskere.

Ifølge parterapeut Birthe Kock-Jensen er økonomi på top-to-listen over de emner, de fleste tumler med i hendes praksis - kun overgået af kommunikation.

- Den typiske strid om penge er hverdagens penge - altså hvad vi må købe ind i supermarkedet. For eksempel har jeg et par i terapi, som diskuterer, hvilken slags tomater man må købe, hvor mange og hvor længe de må ligge i køleskabet. Det er et kæmpe issue for dem, fortæller Birthe Kock-Jensen.

Oftest hænger økonomien sammen med andre emner, der får forholdet til at knage. Men hun ser også par, der er gået fra hinanden alene på grund af økonomien.

Du er tiltrukket af én, der er modsat dig selv

At økonomi bliver til en strid for mange, er der også en god forklaring på, fortæller Birthe Kock Jensen.

For vi er grundlæggende tiltrukket af potentielle partnere, der har et andet forhold til penge, end vi selv har.

- Hvis du har lært at skulle spare og være nøjsom, vil du gå ud og finde én, der spreder pengene, siger Birthe Kock-Jensen.

Det er mere reglen end undtagelsen.

- Det er rigtig almindeligt, for vi skal ud og lære noget nyt. Hvis jeg har levet økonomisk på en måde i mit tidligere forhold, vil jeg finde én, der lever økonomisk anderledes i mit næste forhold. På overfladen kan vi være ens, men økonomien spiller en stor rolle i, hvordan vi finder vores partner. Vi vælger altså vores modsætning, fordi der er noget, vi skal lære at forbedre, fortæller parterapeuten.

Han vil ha’ cykler, hun vil ha’ børnetøj

Mænd og kvinder bruger penge ret forskelligt - ganske enkelt fordi vi ikke har de samme prioriteter.

Det fortæller økonomiprofessor og lykkeforsker Christian Bjørnskov.

- Nogle af vores studier peger på, at penge er vigtigere for kvinder. Ligesom boligen også er vigtigere for dem, og derfor vil de typisk også bruge flere penge på den end mænd.

Mændene vil nemlig købe noget andet:

- Mænd er typisk fokuseret på at få en større bil, en motorcykel eller måske en meget dyr racercykel, og kvinder forstår ikke rigtig hvorfor. Mændene også et mindre forbrug på småting. Og det småforbrug, de har, er noget helt andet end kvinders. For hvor kvinderne måske køber noget tøj, er det måske et par øl efter træning for mændene, siger Christian Bjørnskov.

At vi vil bruge penge på noget forskelligt, er én ting.

Problemet består i, at vi ofte ikke forstår den anden og vi måske ikke er helt bevidste om, hvilket forbrug der egentlig gør os lykkeligere. For eksempel en luksusbil eller tøj og sko: Hvad tror du gør dig mest lykkelig?

Det spørgsmål har videnskaben faktisk svaret på. Men det vender vi tilbage til.

Vi lyver om, hvad vi køber

Vi forstår hinandens forbrug så ringe, at en lille hvid løgn kan være fristende.

En Nordea-undersøgelse viser, at 12 procent af os indimellem undlader at fortælle om ting, vi har købt. Ligesom otte procent af os nogle gange pynter på, hvilken pris vi har betalt.

At pynte på prisen kan Annette Skjold Øster godt genkende.

- Jeg tror, der var noget tøj engang, siger hun med et smil.

Hendes mand, Klavs Skjold Øster, studser og spørger uforstående.

- Men det er jo dine egne penge.

- I know. Men der var kun gået en uge siden sidste gang. Og jeg ville jo ikke have dig til at tænke, at jeg ikke kunne impulskontrollere. Så var det nemmere, hvis du troede, at det kun kostede 200 kroner - selvom det egentlig var 700, tilstår Annette Skjold Øster.

En hvid løgn er stadig en løgn

Parterapeut Birthe Kock-Jensen kender også til de små løgne, vi fortæller hinanden.

Der er meget forbrug, der forbliver usagt.

- Hvis alle par var ærlige om forbrug, ville skilsmisserne vælte ind, siger hun.

For hende er løgnen ikke uskyldig:

- Det er en løgn, for du siger ikke sandheden. Og betyder det noget? Ja, for hvis man har respekt, tillid og tryghed som kerneværdier i sit forhold, har du skabt en ubalance. Og det kan optrappe konflikt, fortæller Birthe Kock-Jensen.

Når løgnen frister, bør man spørge sig selv.

- Hvem lyver du egentlig for? Er det dig selv, som du fornægter sandheden for? Eller er det for din partner, som du har lyst til at involvere i, at du gerne vil købe noget? Og det næste er så, om du får det rigtige ud af den ting. Måske. Måske ikke, spørger parterapeuten.

Stop med at lyve, lyder rådet fra Birthe Kock-Jensen.

- I skal være et team, og så ærlige som overhovedet muligt, uden at det gør ondt. Og hvis det begynder at gøre ondt, skal man bede om hjælp.

Tøj og sko gør dig lykkeligere end en Tesla

Om du vil det eller ej, så er der er sammenhæng mellem penge og lykke. Og der er også forskel på, om et køb gør dig lykkelig.

For eksempel viste et amerikansk studie fra 2015, at der ikke er nogen sammenhæng mellem at opgradere sin budget-bil til en luksusbil.

Som lykkeforsker Christian Bjørnskov forklarer:

- Lykken ved at købe en ny bil varer groft sagt lige så længe, som lugten af ny bil. For man vænner sig meget hurtigt til bilen, og man kan ikke gå tilbage til den gamle, for det vil man blive træt af. Man har simpelthen ændret, hvad man synes, der er normalt. Og i dét øjeblik, vi har vænnet os til den nye bil, er der ikke længere nogen lykke forbundet med den.

Men samme år viste et lykke-studie i Tyskland en statistisk sammenhæng mellem lykke og indkøb af tøj og sko.

Kort sagt: Det gør dig ikke lykkeligere at udskifte din gamle Volvo med en Tesla, men det gør indkøb af tøj og sko.

Forklaringen er ret simpel. Vi vænner os ganske hurtigt til både nye sko, nye bukser og nye biler. Sagen er, at forbrug på oplevelser har det med at gøre os lykkeligere.

Og en shoppetur ned ad strøget er i højere grad en oplevelse end købet af en bil:

- At købe tøj og sko er typisk ikke noget, man gør alene. Det er ikke bare at gå mekanisk ud og købe et par sokker. Det er en shoppetur – en lille oplevelse væk fra hverdagen, og man tager ofte også en lille frokost på turen.

Og dén lære om, at oplevelser gør os lykkelige, er værd at tage med. For det er måske netop i dé situationer, man som partner bør sige: ’Pyt med pengene, det er en oplevelse for dig’.

Uanset om det drejer sig om øl efter fodbold eller endnu et par sko.