Lukning af afdeling rammer psykisk syge
Kirkens Korshær kritiserer Region Midtjyllands planer om at lukke psykiatrisk afdeling i Silkeborg.
Det vil få alvorlige konsekvenser for de hårdest belastede psykisk syge i Silkeborg, hvis Region Midtjylland gennemfører sine planer om et lukke den lokale psykiatrisk afdeling og i stedet sende patienterne til Horsens.
Det mener både brugerne af afdelingen og Kirkens Korshær:
- Det gør det mere problematisk at motivere de psykisk syge at tage til Horsens. Vi vil opleve, at de dårligst stillede bliver dårligere, fordi kommunikationsforholdene bliver dårligere. Tilbagefald bliver vanskeligere at stoppe, da vi ikke kan tilbyde hjælp så hurtigt som vi kunne tidligere, siger afdelingsleder i Kirkens Korshær i Silkeborg, John Eckhardt.
På den psykiatriske afdeling i Silkeborg har Region Midtjylland planer om at nedlægge alle 22 sengepladser. Dertil kommer de 10 sengepladser på institutionen Døgnhuset i Kjellerup.
Samtlige 32 sengepladser skal i stedet flyttes til Horsens.
Ifølge Region Midtjyllands skyldes flytningen af sengepladserne, at der er mangel på læger.
Se vores indslag om den lukningstruede afdeling ved at trykke" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=405286&r=7">trykke her.