En omkommet i villabrand i Hørning
Norsk ægtepar reddede sig ud af brændende hus. Villaens 90-årige beboer døde formentlig under branden.
3. feb 2008, kl. 08:40
Mere end 30 dage gammel
En voldsom brand i en villa i Hørning kostede sent lørdag en person livet.
Ifølge vagtlederen hos Østjyllands Politi er den dræbte formentlig husets 90-årige mandlige beboer. Men liget har endnu ikke kunnet identificeret.
Et norsk ægtepar, der var på besøg, var gået i seng, men blev vækket ved at kraftig røg trængte ind i det rum, hvor de overnattede. De reddede sig selv ud, den ene ved at bruge trappen, den anden sprang ud af vinduet.
De har forklaret politiet, at de forsøgte at komme ind i huset igen, men at den kraftige røg gjorde det umuligt.
Brandårsagen er ukendt og vil først blive fastslået efter tekniske undersøgelser.