Butikker fifler med priserne til black friday
Det er blevet årets største handelsdag, men black friday er også et slaraffenland for fusentaster. Politiet og branchen opfordrer forbrugerne til påpasselighed.
Når klokken slår midnat, begynder årets suverænt største handelsdag, black friday.
Og selvom de fleste fysiske butikker ikke holder åbent om natten, så er der stadig fri adgang til at brænde en masse penge af i diverse webshops.
Vi elsker Black Friday, det må vi erkende.
Hos Proshop i Højbjerg har de i dag som de fleste andre butikker og webshops gjort klar til den helt store forbrugsfest i morgen.
- Vi har rygende travlt. Vi elsker black friday, det må vi erkende, siger direktør hos Proshop Ivan Jæger Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.
Men inden man falder for et af de gode tilbud, er det en god ide at tjekke prisen. For over halvdelen af butikkerne laver falske tilbud og hæver prisen op til black friday - for derefter at sænke den igen på selve dagen.
Nogle af vores konkurrenter leger lidt med førprisen, og det gør jo, at jeg ikke kan præsentere så store sparebeløb.
6 ud af 10 butikker sætter i månederne op til black friday priserne op for at få tilbuddene på shoppedagen til at se ekstra attraktive ud. Og det ærgrer direktøren for Proshop.
- Det er forvirrende for forbrugerne. Og det er også vores udfordring, at nogle af vores konkurrenter leger lidt med førprisen, og det gør jo, at jeg ikke kan præsentere så store sparebeløb. Til gengæld kan jeg præsentere rigtig gode priser, siger Ivan Jæger Christiansen.
- Mit råd til forbrugerne er at forholde sig til prisen på varen og ikke så meget til sparebeløbet.
Han opfordrer samtidig til at bruge de mange prissammenligningssider på nettet, hvor man kan se prishistorikken og se, om førprisen er korrekt.
Man skal støtte den by, man bor i, og gå ind og handle i de fysiske butikker.
Også i den fysiske butik Bruun Bruun i Skanderborg gør man klar til ræset. Her er opfordringen til kunderne klar, hvis de vil undgå at blive snydt. Man skal handle hos dem, man har tillid til.
- Jeg synes, at kunder skal være loyale. Man skal støtte den by, man bor i og gå ind og handle i de fysiske butikker, siger salgsassistent hos Bruun Bruun Helle Bundgaard Thomasen til TV2 ØSTJYLLAND.
Halvdelen har mistillid
Ifølge Pricerunner har halvdelen af os faktisk mistillid til butikkernes tilbudspriser. Og det skinnede da også igennem hos de kunder, vi i dag mødte i Skanderborg, der bruger forskellige virkemidler til ikke at blive snydt
- Internettet, internettet, internettet. Søge, søge, søge. Man skal undersøge det og finde frem til det, der ligner det bedste tilbud. Men du bliver nok snydt anyway, siger Caroline Emilie Christensen fra Randers til TV2 ØSTJYLLAND.
De seneste år har den samlede omsætning på black friday ligget på omkring 2 milliarder kroner hvert eneste år. Og selvom man måske ikke skulle tro det, så foregår kun ca. 17 procent af handlen på nettet - mens 83 procent altså stadig omsættes i de fysiske butikker.
Alle kan blive snydt
Østjyllands Politi råder folk til at være opmærksomme, hvis de handler på nettet. For netsvindel kan ramme alle.
- Det er helt almindelige borgere, der bliver snydt. De her hjemmesider bliver bedre og bedre. Svindlerne er blevet meget bedre til at camouflere, at det er en falsk hjemmeside, så alle kan blive snydt, siger vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi Gert Bisgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Han anbefaler, at man googler forretningen, hvis man ikke har handlet der før. Man kan eksempelvis bruge Trustpilot til at se, om der er andre, der har anmeldt forretningen, og på den måde kan man se, om den rent faktisk eksisterer.
Man kan se, om noget af teksten ser ud til at være oversat af en maskine. Hvis der f.eks. er dansk tekst og så med enkelte engelske ord indblandet, så kan det være et tegn på, at den er fake.
Derudover skal man holde vågent øje med indholdet på hjemmesiden. Hvis priserne ikke er opgjort som lige beløb i danske kroner, men i stedet med skæve komma-tal, er der grund til at være mistænksom. Men også i selve brødteksten kan man få et hint.
- Man kan se, om noget af teksten ser ud til at være oversat af en maskine. Hvis der f.eks. er dansk tekst og så med enkelte engelske ord indblandet, så kan det være et tegn på, at den er fake, siger Gert Bisgaard.
Og så skal man holde øje med, om der kun står en e-mail-adresse eller et langt telefonnummer under kontaktoplysningerne til virksomheden. Hvis det er en ægte hjemmeside, bør man kunne se alle kontaktoplysninger, CVR-nummer og firmaet bag hjemmesiden.
Gert Bisgaard anbefaler derudover, at man downloader den gratis app ”Mit Digitale Selvforsvar”, som er udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden. Her kan man holde sig opdateret på falske og ægte hjemmesider.
