Bryder loven med udendørs caféborde
Når caféer og restaurationer i Randers Kommune tilbyder udendørs servering i vinterhalvåret, bryder de loven.
20. dec 2007, kl. 07:22
Mere end 30 dage gammel
Lige nu er det muligt for tørstige eller sultne randrusianere nyde en sodavand eller en bøf mange steder udendørs. Men ifølge kommunens regler er det ikke tilladt for caféer og restauranter at servicere kunderne på den måde.
Flere restauratører stiller sig uforstående over for reglerne, og har ifølge Randers Amtsavis ikke tænkt sig at give sig uden kamp.
Ifølge reglerne må man ikke servere udendørs mellem den første november og den sidste dag i marts.