Anholdt efter indbrud i kælder

Fire unge mænd blev i nat taget på fersk gerning under et indbrud i en kælder i Risskov.

Fire unge mænd blev i nat taget på fersk gerning under et indbrud i en beboelsesejendom i Århus-forstaden Risskov.

Mændene var brudt ind i en kælder, men beboerne i bygningen hørte støj og kontaktede straks politiet.

Det var derfor muligt at anholde mændene i samme øjeblik, de forlod kælderen.