Forsker om folkesundheden under nedlukning: - Der er grund til bekymring

Kræftknuder opdages ikke, børn mistrives, og flere har problemer med ryg og nakke, og det giver grund til at være bekymret for folkesundheden, vurderer forsker.

I går kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at kiropraktoren Michael Justad har oplevet en fordobling i antallet af patienter under coronaen. Mange patienter kommer med smerter i ryg og nakke, og kiropraktoren mener, at vi kommer til at se flere sundhedsmæssige konsekvenser af nedlukningen. 

Den tendens er professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg også opmærksom på. Han frygter konsekvenserne af, at samfundet er lukket ned:

- Der er faktisk grund til at være bekymret, siger Jakob Kjellberg til TV2 ØSTJYLLAND. 

Bekymret for folkesundheden

Jakob Kjellberg forklarer, at der kan være nogle sundhedsmæssige konsekvenser af, at mange arbejder og får undervisning hjemme og dermed ikke får den daglige motion.

- Der er jo en risiko for, at det giver os lidelser omkring bevægeapparatet, muskelskeletsygdomme og jo på sigt også andre livsstilssygdomme, siger Jakob Kjellberg. 

quote Vi ved, at børnene mistrives, og at mistrivsel kan trække spor ind i voksenlivet.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi

Han peger desuden på to andre områder, der især bekymrer ham. 

- Vi har set et ret stort fald i antallet af kræftdiagnoser, og vi tror ikke på, at der skulle være mindre kræft, fordi vi har covid-19, siger Jakob Kjellberg. 

Han formoder, at der vil være nogle kræftknuder, som ikke er opdaget, og som vil nå at vokse sig større og først blive opdaget i en senere fase. Dermed vil de være sværere at behandle og helbrede.

26-årige Camilla Samsted Marcussen har aldrig haft brug for en kiropraktor før nu, hvor hun snart har modtaget hjemmeundervisning i et år.

Derudover er han bekymret for børnene. 

- Vi ved, at børnene mistrives, og at mistrivsel kan trække spor ind i voksenlivet, siger Jakob Kjellberg.

Frygter effekten

Jakob Kjellberg frygter, at konsekvenserne vil hobe sig op og give større tilstrømning til sundhedsvæsenet, når samfundet åbner op. 

- Om det sker eller ikke er svært at forudsige. Vi har ikke set sådan nogle nedlukninger før, siger han. 

- Det er en ret enestående situation med en meget, meget lang tidshorisont, siger Jakob Kjellberg.
- Det er en ret enestående situation med en meget, meget lang tidshorisont, siger Jakob Kjellberg.

Skulle sundhedsvæsenets opgaver hobe sig op, vil patienterne blive prioriteret efter, hvor akutte de er. 

- Det er klart, at man vil prioritere kræftpatienter meget højt. Så vil der være nogle planlagte ting som kontrolbesøg, der kan vente, og det vil altså have en konsekvens i en periode, siger Jakob Kjellberg.