VIDEO: Landstræner fik ”fantastisk overraskelse” af sin barndomsby
Danmarks fodboldlandstræner Kasper Hjulmand var fredag på et kort visit i barndomsbyen Auning på Djursland. Da de lokale fik nys om den nyhed, besluttede de sig for, at det skulle markeres.
Flere end 120 fodboldglade børn kom derfor forbi med musik og højt humør til hovedpersonens store overraskelse.
- Det kom bag på mig. Det var en fantastisk overraskelse. Det er Auning, når det er bedst, lød det fra hovedpersonen, Kasper Hjulmand.
Den nye landstræner snørrede i sine barndomsår fodboldstøvlerne i Auning. Så udover hyldesten blev han også overrasket med en helt særlig fodboldtrøje.
Du kan se, hvordan overraskelsen udspillede sig i videoen øverst i artiklen.