01:47

Video: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Her er Danmarks bedste til at skabe læseheste

Undervandslæsning med laminerede bøger, snorkler og dykkermasker. 

Det lyder næsten for skørt til at være sandt, men den er god nok. 

I Norddjurs Kommune findes der nemlig en skole, som gør noget helt særligt for sine elever, når det kommer til at højne læselysten, og det bliver nu bemærket. 

Auning Skoles pædagogiske læringscenter vandt således torsdag prisen som Danmarks bedste til at fremme læselysten.

- Som skoleleder bliver man enormt stolt, når det arbejde, vi laver på skolen til dagligt, bliver bemærket, set og vurderet som noget, der er godt, siger skoleleder, Auning Skole, Christina Birch Mogensen til TV2 ØSTJYLLAND.