18-årig mand kørte 130 km/t på motorcykel med narko i blodet
En patrulje standsede i nat en 18-årig mand på motorcykel i Grenaa. Han blev sigtet for fem forskellige overtrædelser
25. jul 2017, kl. 13:25
Mere end 30 dage gammel
Politiet måtte i nat køre op mod 130 km/t ad Havnevej i Grenaa.
Årsagen var en ung mand på en motorcykel, der kørte så stærkt, at politiet havde svært ved at fange ham.
Læs også
Teenager forsvundet: Har du set 16-årige Victoria?
Da de fik ham standset, viste det sig, at den 18-årige slet ikke burde have kørt på motorcyklen.
Udover at han var påvirket af både spiritus og narkotika, havde han heller intet motorcykelkørekort, og motorcyklen var afmeldt og uden den lovpligtige forsikring.
Læs også
Mand fandt sin stjålne robot-plæneklipper via indbygget GPS
Han blev derfor sigtet for hele fem overtrædelser: Spirituskørsel, narkokørsel, kørsel uden førerret, kørsel i uindregistreret køretøj og for ikke at have den lovpligtige forsikring på køretøjet.