TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
21. okt 2020, kl. 15:36
- Mere end 30 dage gammel

Peter Madsen kan ende i Horsens efter flugtforsøg

Peter Madsen kan ende med at skulle afsone i Storstrøm, Nyborg eller Ennermark Fængsel i stedet, påpeger formand for de fængselsansatte John Hatting.

Peter Madsen truede sig vej ud af Herstedvester Fængsel i Albertslund tirsdag.
Peter Madsen truede sig vej ud af Herstedvester Fængsel i Albertslund tirsdag. Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix
  • Ritzau
  • Nina Gaunø Fredberg NIFR
    Nina Gaunø Fredberg
    Journalist

Efter at drabsdømte Peter Madsen tirsdag formiddag truede sig ud af Herstedvester Fængsel i Albertslund, vil han formentlig få et nyt hjem bag tremmer, og det kan blive Ennermark Fængsel uden for Horsens. 

Det vurderer John Hatting, der er landsformand i Kriminalforsorgsforeningen. Foreningen repræsenterer civilt ansatte i fængslerne såsom lærere, pædagoger, socialrådgivere og psykologer.

Han fortæller, at Kriminalforsorgen med det samme kan gå ind og se på Peter Madsens afsoningsforhold. Der er altså ikke brug for at afvente en eventuel dom for flugtforsøg.

Marselisborg Gymnasium

Læs også

Smitteudbrud får østjyske gymnasier til at sende alle elever hjem

John Hatting kan ikke sige det med sikkerhed, men han vurderer, at Peter Madsen ikke kommer tilbage til Herstedvester foreløbig.

- Min umiddelbare vurdering er, at der vil gå en rum tid - altså en række år - hvis det overhovedet kommer på tale, siger John Hatting.

Møgsur afsoning forude 

Han fortæller videre, at der vil være særligt fokus på Peter Madsen i lang tid fremover.

- Han vil få langt færre frihedsrettigheder internt i fængslet. Hans mulighed for at deltage i de aktiviteter, der er, vil blive underlagt al den sikkerhedskontrol, der kan lade sig gøre.

- Det bliver simpelthen møgsur afsoning for ham. Min vurdering er, at det bliver rå, kedelig afsoning for ham i lang tid fremover, siger John Hatting.

Normalt at flytte indsatte efter flugt

John Hatting fortæller, at det er almindeligt at flytte en indsat efter en flugt.

- Der kan være alt det uudtalte, et psykologisk spil mellem den ansatte og indsatte. Det er der ingen grund til at puste unødigt til.

- Så det er en del af en helt almindelig professionel håndtering af en fangeflugt, at man ikke kommer tilbage til det samme, siger han.

Gellerupparken

Læs også

Nye tal afslører: Tvangsægteskaber og negativ social kontrol af unge

Peter Madsen er idømt livstid for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall i 2017.

Flere fængsler er i spil  

John Hatting fortæller, at der er flere andre fængsler, der også kan håndtere livstidsdømte som Peter Madsen. Det kan være Storstrøm Fængsel på Falster, Nyborg Fængsel og Ennermark Fængsel uden for Horsens.

- De er vant til bandemedlemmer, rockere og andre hærdede kriminelle, siger John Hatting.

Ved flugten gjorde Peter Madsen brug af et bombelignende bælte og en pistollignende genstand til at true sig ud af fængslet.

John Hatting mener umiddelbart, at personalet har håndteret det korrekt.

- Det er min umiddelbare vurdering, at personalet har gjort alt rigtigt. Man skal ikke risikere liv og lemmer for at gå på arbejde, siger han.

befamle sexisme metoo

Læs også

Derfor slår det gnister mellem generationerne i krænkelsesdebatten

Peter Madsen nåede at være på fri fod i cirka fem minutter, før han blev anholdt af politiet. Da var han netop sprunget ind i en hvid varevogn, hvor der sad en chauffør, som dog ikke vurderes at have noget med flugten at gøre.

politibil

Læs også

Visitationszone bliver ophævet i Aarhus Vest

Peter Madsen er ikke den første, der tager flugten 

Peter Madsen er dog ikke den første, der har taget flugten fra et dansk fængsel. Hvert år er der fanger, der flygter fra de danske fængsler.

I 2019 var der tre undvigelser fra lukkede fængsler og fire undvigelser fra arresthuse.

Vi er endda højt på listen over lande i Europa, hvor flest flygter per 10.000 indsatte, viser en rapport fra Europarådet i 2018. Nedenfor følger beskrivelser af tre af de mest opsigtsvækkende fangeflugter i Danmark.

De fleste undslupne indsatte blev fanget inden for få uger, men en enkelt nåede helt til udlandet, før han blev anholdt igen.  

img_4830.jpg

Læs også

Stor redningsaktion: Jæger reddet i land af helikopter

Tre opsigtsvækkende fangeflugter

2019 - Bandeleder flygter fra psykiatrisk afdeling i Slagelse

I 2019 flygtede bandelederen Hemin Dilshad Saleh fra en psykiatrisk afdeling i Slagelse, hvor han var fængslet. Han fik besøg af sin fætter, der i en kageæske havde medbragt to skydevåben.

Med pistolen rettet mod hovedet på en ansat lykkedes det dem at flygte i to ventende biler, hvor fem andre sad. Bandelederen blev senere pågrebet og udleveret fra Spanien.

2012 - bandeleder flygter fra Statsfængslet Østjylland ved Horsens

2012 lykkedes det en anden bandeleder at flygte fra Statsfængslet Østjylland ved Horsens, men det var uden den store dramatik. Muhammed Figuigui udgav sig for at være en anden fange, der skulle på uledsaget udgang.

Hans identitet blev ikke tjekket ved porten, og derfor kunne han sætte sig i en taxa og køre væk. Figuigui blev fanget igen halvandet år efter i en lejlighed i København.

1995 - 12 fanger flygter fra Vridsløselille Fængsel

I 1995 bragede en gul gummiged ind i muren til Vridsløselille Fængsel, hvor 12 fanger flygtede ud af hullet, mens fængselsbetjente løb efter.

Kilder: Kriminalforsorgen, Ritzau, Berlingske, TV 2, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

    Lør 08:51
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • Mikkel glemte sin vinterdepression, da han hoppede i vandet

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

  • Cykeloptog2 Still

    Så du lysparaden? 400 cyklister overtog trafikken i midtbyen

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

  • knivstikkeri Sønderskovvej

    46-årig mand anholdt efter knivstik

  • Færdselsuheld i Viby 30.09.23

    Bil pløjede igennem skilte, hegn og ind i børnehave

  • Benny Emil

    Da Kim Larsen døde, blev Benny Emil ked af det: Nu deler han sine følelser med alle

  • jes søgaard

    Professor: Regionen bliver snydt for milliardbeløb hvert år

  • det gamle rådhus Ebeltoft Rådhus

    Lukker ned: Ikonisk bygning skal renoveres

  • Psykiatri

    Psykiatrien erkender fejl efter dødsfald: - Det er stærkt, stærkt beklageligt

  • lystrup dashcam video

    Pige cykler ud foran bil - Henry fik sit livs chok

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet