Derfor slår det gnister mellem generationerne i krænkelsesdebatten

Linjerne i debatten om krænkelser er trukket skarpt op, og debatten afslører generationernes forskellige ligestillingsidealer, siger eksperter. 

- Er det her udtryk for, at de unge har vundet over de gamle og deres forældede kultur?

Spørgsmålet faldt på pressemødet mandag, hvor Frank Jensen (S) gik af som overborgmester i København efter flere sager om krænkelser af kvinder.

Det var en bitter overborgmester, der forlod politik på et grundlag, der i hans øjne tydeligvis var helt uretfærdigt, lød den politiske analyse efter mødet.

Samtidig erkendte han, at han havde været en del af "en voldsom machokultur", og at det er et spørgsmål om generationer.

Meningerne om hans exit er delte, og debatten deler sig i to lejre: Den ene fløj kræver et opgør med seksuelle krænkelser, mens den anden fløj mener, at MeToo-bevægelsen har taget overhånd, og at det er ude af proportioner, at politikere må trække sig på grund af gamle sager.

Det skal være muligt for ansatte på østjyske hospitaler at fortælle anonymt, hvis de har været udsat for seksuelle krænkelser. Det mener Alternativet, som foreslår en whistleblowerordning.

Men hvorfor er linjerne trukket så skarpt op i debatten, og er det et spørgsmål om generationer?

- Ja, der er en generationskløft i debatten, mener Bjarke Oxlund, der forsker i køn, ligestilling og kropskultur på Københavns Universitet.

For at forstå kløften, må vi først se på, hvad de stridende generationer er rundet af.

Dem, der mener, at metoo er ude af proportioner

Ifølge Bjarke Oxlund tilhører en stor del af dem en generation, der er vokset op med nogle andre ligestillingsidealer og et andet syn på køn og kønsidentitet.

Han peger på Pia Kjærsgaard som arketypen på den generation af kvinder, der er opdraget til at sige fra og skubbe hånden af låret uden brok, mens de arbejder sig til tops.Pia Kjærsgaard har gentagende gange hånet metoo-bevægelsen, og hun kaldte Sofie Linde

Pia Kjærsgaard har gentagende gange hånet metoo-bevægelsen, og hun kaldte Sofie Linde "et offer", da hun fortalte om en seksuel krænkelse, hun var ude for i Danmarks Radio for 12 år siden. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix
Pia Kjærsgaard har gentagende gange hånet metoo-bevægelsen, og hun kaldte Sofie Linde "et offer", da hun fortalte om en seksuel krænkelse, hun var ude for i Danmarks Radio for 12 år siden. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De er vokset op med, at alle autoriteter i samfundet var mænd.

For den generation af kvinder var ligestilling at kunne gøre det samme som mændene og indtage de samme poster. Og så var seksuelle kommentarer og berøringer "bare en del af pakken", forklarer Bjarke Oxlund.

- Man kan sige, at de tidligere tiders kvindeforkæmpere ”mandede sig op”. Det vil den yngre generation ikke, siger han.

Bjarke Oxlund understreger, at hans fremstilling af generationerne er et karikeret billede.

Dem, der ikke vil finde sig i krænkelser

På den anden side står den gruppe, der kræver et opgør med seksuelle kommentarer og berøringer på jobbet.

- De unge kvinder er blevet opdraget til og har fået tudet ørerne fulde af, at piger og drenge må og kan det samme. Det er noget, de tager alvorligt, siger Bjarke Oxlund.

For den yngre generation handler ligestilling ikke kun om, at kvinder kan indtage samfundets topposter.

De vil heller ikke finde sig i at blive omtalt i krænkende vendinger eller blive fysisk berørt af deres mandlige chefer eller kollegaer. Det er deres krop, og uanset hvordan de går klædt, har ingen ret til at kommentere den eller berøre den uopfordret.

- Vi har en generation – og generationer på vej – der er opdraget med et rettighedsunivers, som de tror på, og som de insisterer på at gøre gældende, siger Bjarke Oxlund.

Hvorfor slår generationerne gnister i debatten?

Krænkelser 3Bjarke Oxlund peger på debattøren Louise Kjølsen, også kendt som Twerk Queen, som et symbol på generationsskellet sat på spidsen.

Louise Kjølsen, der også er kendt som Twerk Queen, er danser, feminist og debattør. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark
Louise Kjølsen, der også er kendt som Twerk Queen, er danser, feminist og debattør. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Den ældre generation vil sige: Hvad havde du da forestillet dig? Du går rundt i heldragt og ryster røv hele tiden. Du må da forvente, at der kommer seksuelle kommentarer, siger han.

Men der vil Twerk Queen argumentere for, at: Det er min krop, og jeg kan gøre med den, hvad jeg vil. Det, at jeg danser og stiller mig frem, giver ikke dig ret til at kommentere eller røre ved den.

- Den ældre generation kan have svært ved at forstå, at en ung kvinde kan gå på sexklub og eksperimentere seksuelt, mens hun synes, at det er virkelig grænseoverskridende at blive taget på låret af sin chef til julefrokosten, siger Bjarke Oxlund.

Ser anderledes på det

Ifølge Camilla Møhring Reestorff, der er lektor i kultur og medier ved Aarhus Universitet og har forsket i mediernes dækning af MeToo, kan de skarpt optrukne linjer skyldes, at dele af den ældre generation ikke ser sexisme som et lige så stort problem.

- Det var en integreret del af deres arbejdsliv, og at få italesat sexisme som et problem er nyt for dem, også selvom det kan have været et problem på deres egne arbejdspladser, siger hun.

Den gruppe fremhæver i stedet ofte andre ligestillingskampe, som eksempelvis handler om fri abort og lige adgang til arbejdsmarkedet og til magten i samfundet.

Handler om ligestilling

Det kan være svært at forstå, at opgøret med sexisme kan være en forlængelse af de kampe. Men det er det, mener Camilla Møhring Reestorff.

Bliver man udsat for sexisme på arbejdspladsen gør det, at man ikke har lyst til at snakke højt, og man fratages muligheden for at agere frit på arbejdspladsen.

- Sexisme er en mere subtil form for magt. Og i den forstand kan man se det i fin forlængelse af tidligere kampe, fordi det handler om lige muligheder og lige adgang til at deltage på arbejdspladsen, i samfundet og til magt, siger hun og understreger, at det selvfølgelig ikke er alle unge, der støtter MeToo-bevægelsen og alle ældre, der er imod.

Har de unge vundet over de gamle?

Men betyder det så, at de ”unge har vundet over de gamle og deres kultur”, som Frank Jensen (S) blev spurgt om på pressemødet.

- Nej, siger Camilla Møhring Reestorff.

Men at Frank Jensen er gået af som overborgmester, kan ses som et udtryk for, at der er sket nogle ændringer i magtdynamikkerne.

Når eksempelvis Frank Jensens krænkende adfærd ikke tidligere har fået betydning for ham, handler det om, at man har haft en ligning, hvor man på den ene side har, hvad Frank Jensen er værd for partiet, og på den anden side har man nogle yngre kvinder, der ikke er etablerede i partiet endnu.

Kvinder får større betydning

Og kvindernes oplevelser er indtil nu blevet vurderet som mindre værd, forklarer Camilla Møhring Reestorff.

Den magtbalance er nu i gang med at tippe, og det, at kvinderne står sammen og fortæller om deres oplevelser, giver dem en magt.

- Sagerne vidner om, at det har været sådan, at der ikke lå en magtposition i at tale højt om sexisme. Tværtimod blev man bare mere marginaliseret, og sådan er det stadig mange steder, men sagerne viser alligevel, at magtbalancen bliver udfordret, siger Camilla Møhring Reestorff.

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Frost frostgrader koldt is iskoldt

Varmerekorden der fik kolde fødder til sidst

AC Horsens

Horsens får sæsonens første sejr i østjysk lokalopgør

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

Adventskranse

Sådan ser jeres adventskranse ud

Helle Vestergaard Knudsen Nørderi

play Helle droppede pisk og gulerod: - Jeg brænder indædt for at give det videre