Danmarks mest erhvervsvenlige kommune ligger i Østjylland
Dansk Byggeri har kåret Danmarks mest erhvervsvenlige kommune 2020 og for første gang nogensinde ligger den i Østjylland.
Hvor lang tid tager det at få en byggesag behandlet af kommunen? Og hvor meget koster det?
Hvor høj er skatten i en kommune? Hvor meget investerer kommunen ? Og hvordan er dens udbudspolitik?
Alle disse parametre kan gøre en forskel for, hvordan det er at drive virksomhed i én kommune frem for en anden.
Derfor undersøger Dansk Byggeri hvert år, hvor såkaldt erhvervsvenlige landets 98 kommuner hver især er.
Dygtig og informativ
I år ligger landets mest erhvervsvenlige kommune for første gang nogensinde i Østjylland. Favrskov Kommune løber med førstepladsen.
Favrskov Kommune er rigtig gode til at investere i veje og byggeri og lægger pr. borger hele 3.600 kr. årligt i de investeringer. Kommunen gør også et stort arbejde for at holde erhvervslivet orienteret om kommende udbud og så er de i Favrskov dygtige til at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne, så virksomhederne også fremover kan få de nødvendige medarbejdere.
Det er bare nogle af årsagerne til, at Dansk Byggeri har kåret Favrskov til Danmarks mest erhvervsvenlige kommune 2020.
Sådan er de østjyske kommuner placeret på erhvervsvenlighedsbarometeret i 2020 og 2019 |
||
---|---|---|
Mest erhvervsvenlige kommune har nr. 1 og mindst erhvervsvenlige nr. 98 |
||
Placering 2020 |
Placering 2019 |
|
Favrskov |
1 |
20 |
Horsens |
8 |
5 |
Syddjurs |
10 |
48 |
Silkeborg |
13 |
30 |
Aarhus |
40 |
74 |
Randers |
42 |
47 |
Odder |
45 |
22 |
Skanderborg |
60 |
31 |
Norddjurs |
63 |
67 |
Samsø |
92 |
87 |
Kilde:
Velfortjent sejr
Det viser Dansk Byggeris årlige analyse af, hvor erhvervsvenlige landets 98 kommuner er. Her bliver kommunerne rangeret efter 22 forskellige parametre, der handler om alt fra åbningstiderne på genbrugspladsen til ventetiden på en byggetilladelse og størrelsen på skatter og afgifter.
- Stort tillykke til Favrskov, det er velfortjent, siger formand for Dansk Byggeri Østjylland Michael Ancher.
- Kommunen har i flere år arbejdet målrettet med at gøre kommunen til et godt sted at drive virksomhed, og vi har altid oplevet lydhørhed over for de ønsker, som det lokale erhvervsliv har haft. Det er virkelig godt gået
Lavere ventetid
Når Dansk Byggeri undersøger erhvervsvenligheden, så er det medlemmerne, der vælger, hvilke parametre de synes er vigtigst. I år har de valgt sagsbehandlingstiden på byggesager.
Der er nemlig stor forskel på om det tager 13 dage eller 97 dage at få en tilladelse.
I Favrskov Kommune investerede man i 2017 i at få ventetiden på sagsbehandling i byggesager ned og derfor tager det nu i gennemsnit 21 dage.
Stolt borgmester
Ifølge borgmester i Favrskov Kommune Nils Borring (S), så skyldes den flotte førsteplads netop et målrettet arbejde i kommunen.
- Jeg er naturligvis stolt over placeringen, som er resultatet af en flerårig indsats for at tilbyde erhvervslivet gode rammer og effektiv service, siger han.
- Analysen viser, at vi klarer os godt på de fleste parametre, og vi lykkes, fordi erhvervslivet samarbejder med os. Det vil jeg gerne kvittere for.
Sådan måles erhvervsvenligheden
- Data fra Danmarks Statistik
- Sociolog Indenrigsministeriet
- Kommunernes regnskaber
- Kommunernes hjemmesider
- Spørgeskemaer besvaret af kommunernes kommunaldirektører.