Utilfreds med overskud

Overskud skaber ikke glæde i Silkeborg IF Invest

På trods af nedrykning fra Superligaen kommer Silkeborg IF Invest A/S ud af første halvår med overskud.

Selskabet betegner dog resultatet som utilfredsstillende på grund af underskud i fodboldforretningen.

Silkeborg IF Invest A/S kom ud af første halvår 2013 med et overskud på 1,16 mio. kr. før skat. Det er en forbedring på 2,8 mio. kr. før skat i forhold til samme periode sidste år.

Alligevel betegner Silkeborg IF Invest A/S resultatet som utilfredsstillende i sin ledelsesberetning. Det hænger sammen med det fortsatte underskud i fodboldforretningen.

Overskud i Papirfabrikken

I det aktuelle halvårsregnskab lyder det på 6,2 mio. kr. mod 5,9 mio. kr. året før. Kun på grund af et solidt overskud i driften af ejendomskomplekset Papirfabrikken på 7,3 mio. kr. kommer selskabet ud med et overskud.

Omsætningen er steget med 1,9 mio. kr. til 36 mio. kr. primært på grund af kompensation i tv-penge efter nedrykning. Selskabet har desuden måtte notere en mindre nedgang i sponsorindtægterne i sammenligning med samme periode i fjor.

- Regnskabet viser dels, at vi har foretaget de greb, der har været nødvendige for at have styr på økonomien efter nedrykningen. Vi har alene på personaleomkostninger nedbragt udgiftsniveauet med syv mio. kr., og de er ikke kun fundet i spillertruppen, men hele vejen rundt i virksomheden, administrationen inklusiv. Dels viser det, at det er nødvendigt fremadrettet at forbedre resultatet yderligere, siger Silkeborg IF Invest A/S' adm. direktør, Kent Madsen.

Utilfredsstillende

Årsagen til betegnelsen "utilfredsstillende" på et regnskab med overskud skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af større overskud for at betale afdragene på selskabets gæld.

- Der er flere grunde til at vi ikke er tilfredse. I et selskab med mere end 150 mio. kr. i egenkapital kan aktionærerne have en berettiget forventning om et bedre resultat. Det er ét forhold. Et andet er, at vi som ejendomsselskab har kreditforeningslån, der skal afdrages. Vi har en afdragsbyrde på fire-fem mio. kr. om året, og for os er det jo ikke anderledes end for en almindelig husejer med lån i kreditforeningen, selv om beløbene er større, siger Kent Madsen, og han fortsætter:

- Vi skal tjene pengene for at afdrage på lånene. Det er helt nødvendigt med et større overskud, hvis vi skal have en neutral udvikling i likviditeten. Vi har ikke mulighed for at stifte kortfristet gæld, forklarer han.