Unge skal have hjælp til at vælge uddannelse

På Aarhus Universitet dropper fire ud af ti studerende ud før tid. Det vil universitetet nu gøre noget ved.

Det kan være svært at vide, hvad man skal bruge resten af sit liv til, når man er ung, og verdens muligheder er pivåbne for én.

Fire ud af ti af de studerende, der startede på Aarhus Universitet i 2003, var ikke længere at finde i studerendes rækker i 2007. Og det er alt for mange.

Derfor vil to studievejledere fra universitetet nu sætte sig ind i en studiebus, der skal køre i 13 jyske byer. Her skal de direkte vejlede og tale med unge.

- En af årsagerne til, at de unge falder fra, er, at de ikke har fået nok vejledning og information af uddannelserne og studielivet før studiestart. Kampagnen skal afhjælpe det problem, siger studievejleder Poul Lautrup, der står bag projektet til Nyhedsavisen.