Tømrer forlænger
Et år mere til Henrik "Tømrer" Pedersen
6. maj 2011, kl. 10:47
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg har forlænget kontrakten med rutinerede Henrik "Tømrer" Pedersen med et enkelt år.
- Jeg har hele tiden haft en kæmpe lyst til at fortsætte, og jeg har spillet i næsten samtlige kampe i sæsonen. Jeg føler mig langt fra færdig som fodboldspiller, og jeg er stadig helt utroligt glad for at være i klubben, siger 35-årige Henrik Pedersen i en pressemeddelelse.
I denne sæson har allroundspilleren været med i 26 ud af 28 mulige superligakampe og er i alt oppe på 228 kampe og 89 mål for Silkeborg.
Efter syv år i engelsk fodbold vendte Henrik Pedersen i sommeren 2008 hjem til Silkeborg.