Så er bededagsferien slut - her kan du forvente mest trafik

Særligt bilister, der skal fra Aarhus og mod trekantsområdet kan forvente længere rejsetid

Har man været på Sjælland i ferien, skal man forvente, at der vil være tæt trafik på Fyn, lyder det fra Vejdirektoratet. Foto: Dennis Lehmann - Ritzau Scanpix

Søndag vil man kunne finde en hel masse østjyder på vejene i det ganske land. Det er nemlig store retur-dag for dem, der har været på bededagsferie.

Alt efter vejret vil trafikken fordele sig ret jævnt

Jakob Riis, vagthavende, Vejdirektoratet

På regionalt plan vil der særlig være tryk mellem Aarhus og Horsens.

- Strækket ser ud til at være et af de steder, hvor vi regner vi med, at der godt kan komme lidt ekstra rejsetid. Der er også noget vejarbejde på strækningen, så der skal ikke så mange biler til, for at der bliver kø, siger Jakob Riis, der er vagthavende ved Vejdirektoratet til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Fra på mandag bliver trafikken vendt på hovedet i Horsens

Fyn er ramt af trafikken

Han nævner også motorvejsstykket ved Skanderborg som et sted, hvor bilisterne kan blive nødt til at sætte tempoet ned.

- Der er færre kørespor på grund af det store vejarbejde, der er i gang, men det er virkelig svært at sige, hvor meget ekstra rejsetid, det vil give. Vi har jo ikke haft den situation sidste år, så vi har ikke noget at sammenligne med, siger Jacob Riis.

02:06

Vejdirektoratet har opsat 18 nye master med overvågningskameraer mellem Skanderborg og Aarhus, mens motorvejsstrækningen udvides.

Luk video

Læs også Vejarbejde på E45: Nu går arbejdet i gang ved Skanderborg

Har man været på Sjælland i ferien, skal man forvente, at der vil være tæt trafik på Fyn.

- De fleste har jo været i sommerhus eller besøgt familie og venner, og de skal hjem i dag. Det er helt klassisk, at der er tryk på henover Fyn, siger Jakob Riis, der er vagthavende ved Vejdirektoratet til TV2 ØSTJYLLAND.

Det største pres på vejene vil vi se søndag eftermiddag, men det er ikke ensbetydende med, at trafikken vil være som normal de øvrige timer. 

- Alt efter vejret vil trafikken fordele sig ret jævnt, lyder det fra Jakob Riis.

Du kan følge den aktuelle trafiksituation på Vejdirektoratets trafikkort.

Læs også Finansministeren lover løsning på motorvejsstøjen i Randers