Polske jobansøgere ankommet i bus

Arbejdsformidlingen henter 16 faglærte arbejdere til Østjylland som første led i indsats i Polen.

En bus med 16 polske kleinsmede, elektrikere og møbelsnedkere ankom i dag til Østjylland og blev dermed det første synlige resultat af Arbejdsformidlingens nye indsats for at hente arbejdskraft i Polen.

De 16 jobsøgende polakker overnatter i nat på et hotel i Århus, hvorefter de i morgen bliver transporteret ud til jobsamtaler på tre virksomheder i henholdsvis Galten, Hadsten og Kjellerup.

Alle tre firmaer har mangel på faglært arbejdskraft, og hvis morgensdagens jobsamtaler går godt, kan polakkerne komme i arbejde med det samme.

Tidligere nyhed om sagen:

<A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15063" target=_top>Århus henter udenlandske arbejdere (18/8-2006)</A>