Øretæver i luften
Politiet rykkede ud til vold
26. okt 2013, kl. 11:22
Mere end 30 dage gammel
Der var øretæver i den østjyske luft i nat. Flere gange måtte Østjyllands Politi rykke ud for at anholde voldelige gerningsmænd.
I Thorsø valgte en 23-årig mand at overdænge tre personer med knytnæveslag på Bodegaen Vindstyrke 12. De tre slap med overfladiske skrammer.
På et værtshus i Randers valgte en 46-årig gæst at tildele en 22-årig kvindelig medarbejder et slag i hovedet. Hun slap med overfladiske skrammer. Gerningsmanden blev anholdt, men er løsladt igen.
Og i Aarhus måtte politiet rykke ud, da nogle yngre mænd kom op at skændes i en butik. Det fik tre mænd til at overfalde en 22-årig med slag i hovedet med en flaske og sparke ham.