Ny undersøgelse: Aarhusianere vil have grøn omstilling

Aarhus Kommune har foretaget en megafon-måling, der viser, at kommunens borgere vil have grøn omstilling

Foto: Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har siden 2008 kæmpet for en ambition om at blive Co2-neutral inden 2030, og ifølge kommunen er det også borgernes ønske, at Aarhus Kommune er meget grøn.

En megafonmåling viser, at 84 procent af de adspurgte aarhusianere mener, at Aarhus Kommune skal være en foregangskommune for grøn omstilling i Danmark. 

Læs også Byråd har fundet ny midlertidig direktør for Teknik og Miljø

Dertil kommer, at 82 procent mener, at der godt må bruges ekstra penge i budgettet på området.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

Læs også Miljøordfører efter glente-drab: Der skal ryddes op i giftlagre

- Vi er allerede nået langt i omstillingen af Aarhus, og vi forventer med udgangen ag 2017 en halvering af byens CO2-udledning siden 2008. Til gengæld bevæger vi os nu ind i den fase, hvor der ikke længere er nogen nemme løsninger, og hvor løsningerne ligger hos virksomhederne og borgerne. Hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling af Aarhus er det derfor nødvendigt at vi alle løfter i flok, siger klimachef i Aarhus Kommune Henrik D.H. Müller i en pressemeddelelse. 

Megafon-målingen er foretaget på baggrund af interviews med 1.005 repræsentativt udvalgte aarhusianere. TV2 ØSTJYLLAND har læst spørgsmålsformuleringerne. 

Det kan samtidig læses i svarene, at 44 procent af aarhusianerne mener, at området prioriteres for lidt i kommunen.