Ny musik fra Gnags - frontfigurer finder sammen efter 20 år

20 års musikalsk adskillelse har antændt en ny kreativ gnist.

07:01

VIDEO: Peter A.G. Nielsen og Per Christian Frost mødte hinanden i starten af 1970'erne i et kollektiv i Haraldsgade i Aarhus.

- Jeg har det lidt som en hånd, der kommer hjem i sin lomme, hvor den ved, at der er varmt.

Sådan siger Peter A.G. Nielsen om at lave musik med guitarist Per Christian Frost, efter at de to har været musikalsk adskilt i 20 år. 

Læs også 64-årig Gnags-frontfigur imponerer anmeldere på Smukfest

I 1996 stoppede Per Christian Frost i Gnags, mens Peter A.G. fortsatte med at synge sange i og for bandet, der gennem de seneste 45 år har eksisteret i forskellige musikalske sammensætninger.

For to år siden fandt de gamle venner dog sammen igen, og det musikalske resultat af den genforening udkommer den 12. april. Robot'n'roll hedder albummet.

Gnags er formentlig Danmarks ældste rockband, og bandet har over 20 album med i bagagen. 12. april udkommer det seneste musikalske projekt: Robot'n'roll.

Gamle mænd i en robot-tid

Siden storhedstiden i 1980'erne og 90'erne er de to herrer gået hen og blevet pensionsmodne.

- Jeg er 66, mand. Per er 64. Vi er gamle. Vi er nødt til at forholde os til det faktum, at vi skal dø. Det er helt banalt. Men vi vil gøre det festligt måde. Hvorfor skal det være så tungsindigt, spørger Peter A.G. Nielsen.  

Læs også Nedslidt mor kæmper sig tilbage - by overrasker med rørende gestus

Gnags' musik har gennem årene været kendetegnet ved energi og godt humør, men teksterne har altid beskæftiget sig med samtiden. Sådan er det også på den nye plade, hvor man blandt kan finde følgende tekstbid:

'Når robotterne kommer, så må vi klare os på charmen'.

En knapt så gammel - for ikke at sige helt ung - Peter A.G. Nielsen i 1970'erne.

- Vi siger noget om robotten, og den kunstige intelligens, når den kommer. Det skal sgu' da ikke være noget, vi begræder, at udviklingen går den vej. Vi siger bare: 'Okay, så må den frigøre vores menneskelige potentiale', siger Peter Gnags. 

Læs også Forsorgshjem evakueret efter bombetrussel

Gnags begyndte, da brødrene Peter og Jens fra Skjern i 1971 flyttede ind i et kollektiv i Haraldsgade i Aarhus. Et sted hvor alle bandets medlemmer med tiden kom til at bo – også Per Christian Frost.

Vennerne Peter A.G. Nielsen og Per Christian Frost jammer atter sammen, og der er stadig masser af energi i de aldrende kroppe.