Kom til kort mod kaninerne
Knebent Cimbria-nederlag i semifinale
2. apr 2013, kl. 07:26
Mere end 30 dage gammel
Randers Cimbria skal vinde to kampe i træk, hvis de skal spille sig i finalen om det danske mesterskab i basketball.
Det står fast, efter at kronjyderne mandag aften på udebane tabte den tredje kamp i semifinaleserien mod Svendborg Rabbits.
Opgøret i Svendborg Idrætscenter endte med et knebent Randers-nederlag på 83-87, efter at kronjyderne midtvejs i kampen var foran med tre point.
Nederlaget i Svendborg betyder, at fynboerne nu fører semifinaleserien 2-1. Der spilles bedst á fem kampe.